Sygeplejerske til Sengeafsnit for nyremedicin og reumatologi, Aalborg Universitetshospital


Selvfølgelig har vi travlt - præcis som alle andre. Men vigtigst af alt – vi har fantastiske kollegaer, fokus på trivsel, mulighed for specialisering, faglig udvikling og ikke mindst stærk tværfagligt samarbejde. Har du lyst til at blive en del af en afdeling, hvor vi har gang i en hel række af positive, spændende og udviklende tiltag - så er du så heldig, at vi netop nu har plads til to ny kollegaer, da nogle af  vores erfarne sygeplejersker skal videreuddanne sig.
Gør en forskel sammen med os
Vi er et specialiseret sengeafsnit inden for både Nefrologi og Reumatologi - særligt p-dialyse er unik for netop vores afsnit. Foruden specialisering har vi også en bred almen medicinsk viden. Som sygeplejerske hos os er du med til at løse mange forskellige og komplekse sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med udredning og behandling af vores patienter.
Lige nu har vi et stort fokus på at udvikle det palliative tilbud til nyremedicinske patienter. Det betyder, at vi holder obligatoriske undervisningsdage og arbejder frem mod at etablere egentlige palliative pladser i løbet af dette efterår.
Vores kerneopgave er at skabe gode, sikre og effektive patientforløb. For at sikre dette lægger vi stor vægt på udvikling både individuelt og samlet som personalegruppe – ligesom vi værner om et godt arbejdsmiljø.
I afsnittet er der en sygeplejerske med ansvar for udvikling og undervisning af det fastansatte personale, og for uddannelsessøgende. Til at understøtte uddannelsesfunktionen, er der kliniske vejledere.
Endelig har vi et naturligt samarbejde med de øvrige afsnit i Nyremedicinsk Afdeling og Reumatologisk Afdeling, som vi  modtager og afleverer patienter fra og til.

Vi tilbyder:
At arbejder hos os betyder en spændende, udfordrende og uforudsigelig hverdag med masser af ansvar og fleksibilitet i jobbet. Opgaverne giver mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er et hold af engagerede sygeplejersker og SSA, hvor nogle er nyuddannede og andre har mange års erfaring. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfaglighed og godt kollegialt samarbejde. Ligesom vi væger et godt arbejdsmiljø præget af muligheder for indflydelse, gensidig tillid og dialog.
Vi tilbyder et fagligt miljø, som kontinuerligt er under udvikling, og hvor der er mulighed for at fordybe sig i enten Nefrologi eller Reumatologi. Derudover en grundlæggende viden i den almen medicinske patient samt kendskab til det andet speciale. Ligeledes arbejder vi med undervisningsdage.
Vi glæder os altid til at møde nye kollegaer, og tager godt imod dig når du kommer. Som vores nye kollega følger du et skræddersyet oplæringsforløb. Ligeledes deltager alle nyuddannede sygeplejersker i ”Godt fra Start” kurserne.

Om dig:
Du har lyst til at arbejde med bedst mulig modtagelse, pleje og behandling af nyremedicinske- og reumatologiske patienter i en travl hverdag.
Du er selvstændig og ansvarsfuld. Samtidig med at du tør spørger kollegaer om hjælp og råd - det er med til at udvikle os.
Du har en positiv indstilling til samarbejde, samt evner at indgår i tæt tvær- som monofagligt samarbejde.
Du tager initiativ og ser muligheder frem for begrænsninger.
Du har mod på nye faglige udfordringer, og på at tage aktivt del i udviklingen i afdelingen.
Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, blandt andet ved samarbejde, da vi tror på “sammen når vi længst”.
Du har sans for humor, da vi er humørfyldte og elsker et godt grin.
Vi ser meget gerne både nyuddannede og garvede sygeplejersker blandt ansøgerne - for vi har plads til begge dele og hjælper dig selvfølgelig godt videre fra det udgangspunkt du kommer med.
Aktuelt arbejder vi som resten af hospitalet også med tværgående ansættelser. Der vil således på sigt være mulighed for at arbejde i ambulante funktioner i enten reumatologisk eller nyremedicinsk regi.
Har du særlig viden omkring eksempelvis palliation, så hører vi særligt gerne fra dig.
Aktuelt er vi på udkig efter dig, der har dansk autorisation. Stillingen kan således ikke besættes som en evalueringsansættelse.
Er du indstillet på nattevagter- Så bliver vi ekstra glade.
De praktiske:
Arbejdstid: Vi tilbyder fuldtid. Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter. Hvis andet timeantal ønskes, er dette også muligt. Vi arbejder 4 weekender over 12 uger og tilstræber en kombination af dag/ aften vagter eller dag/ nattevagter på 8 vagter over 4 uger. Du har medindflydelse på vagtplanen, således din vagtplan kan tilpasses dine behov. Vi bliver dog særligt glad, hvis du er klar på nattevagter.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.
Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at henvende dig til Klinik afsnitskoordinerende sygeplejersker Marie-Louise Müller /Sandra Zimmermann  97663701 eller Chefsygeplejerske Lisa Lauritsen 22289675.
Ansøgningsfrist: 22/9. Vi afholder løbende kvalificerede ansættelsessamtaler, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Ansættelse 1/11 eller efter nærmere aftale.
Vi vil også gerne vise dig afsnittet – hvis du ønsker dette.

Mere om os:
Vi undersøger og behandler patienter, som er indlagt med henblik på udredning og behandling af nyremedicinske/ reumatologiske sygdomme samt almene medicinske sygdomme. Vi har 17 senge tilsammen i de to specialer fordelt med 11 nyremedicinske patienter og 6 reumatologiske patienter. Du kan læse mere om afsnittet her https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/nyremedicinsk-afdeling/afsnit/nyremedicinsk-sengeafdeling-8oe.




 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt