Operationssygeplejerske søges til Mave- og Tarmkirurgisk operationsafdeling. Drømmer du om en spændende hverdagen og er operationssygepleje noget for dig, så er muligheden her nu.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling og en sygeplejerske i et barselsvikariat af ét års varighed, med ansættelse pr. 1. november 2024. Begge stillinger er på 37 timer pr uge.
 
  • Er tiden inde til nye udfordringer, hvor personlig og faglig udvikling vægtes højt?
  • Har du lyst til at arbejde i et afsnit hvor der er tid til én patient ad gangen?
  • Hvor du aldrig arbejder alene, men løfter opgaven sammen med en kollega?
  • Hvor du tilbydes et struktureret oplæringsforløb
  • Har du lyst til at arbejde i tværfaglige teams, hvor vi sammen har et fælles mål - at give vores patienter et godt forløb?

KAN DU SVARE JA TIL DETTE, SÅ SKAL DU SØGE NU!

     Du har som vores kollega:
 
    • Lyst til udfordringer i en travl hverdag.
    • Operationserfaring, ellers vil vi gerne give dig det.
    • Gode samarbejdsevner og forståelse for at arbejde tværfagligt og i teams
    • Fagligt engagement og lyst til aktivt at deltage i udviklingen af operationssygeplejen
    • Fokus på din faglighed og lyst til at yde omsorg for patienten.
    • At du er åben, engageret og udviklingsmindet.

Vi tilbyder:
    • En travl og afvekslende hverdag med mange udfordringer
    • En afdeling i udvikling
    • Et personale, der tager hånd om hinanden
    • Et inspirerende miljø med plads til læring og udvikling
    • Grundig oplæring i specialet
    • Et dynamisk personale
    • Dine kollegaer siger: ”At det er et fedt sted at være ansat i A-op.”
    • God humor og et godt grin


Stillingerne er på 37 timer i gennemsnit pr. uge.

Mange arbejdsdage vil være i dagtiden 7.15- 15.15, enkelte dage med senvagter til kl. 16.15 og når du har gennemgået oplæring på robot-assisterede operationer kan du om onsdagen indgå i et tilkald fra hjemmet til kl. 18.15, derudover indgår du i vagtarbejdet i tidsrummet 14.45 – 23.00 med efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse til kl. 7.15 næste morgen.
Du har weekendvagt ca. hver 3-4 uge samt 4-5 hverdags vagter på en 8 ugers plan.

Afdelingsprofil:

Mave- og Tarmkirurgisk operationsafsnit er et meget spændende operationsafsnit.
Medarbejderne er højt specialiserede, fagligt engagerede og dygtige.
Vores operationsafsnit varetager sygeplejeopgaver til både akutte og planlagte operationer og undersøgelser.

Operationsafsnittet favner hele det mave- og tarmkirurgiske speciale, og varetager primært den højtspecialiseret diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme, afsnittet behandler patienter med sygdomme i både den øvre – og nedre sektion af tarmsystemet. Derudover varetager afsnittet en bred vifte af behandling på basisniveau inden for området.

Vi betjener 4-5 operationsstuer dagligt. Fordelt på elektive operationslejer i dagtiden og 1-2 leje til akutte patienter. Det ene akutleje bemandes døgnet rundt af 2 sygeplejersker.
Derudover samarbejder vi på tværs i specialet om varetagelsen af en akut skopi-funktion til patienter der kommer til udredning og undersøgelse 2 dage om ugen.

Der arbejdes kontinuerligt med kvalitetsudvikling af sygeplejen i afsnittet. Med fokus rettet mod optimering af det gode patientforløb.
Derudover har afdelingen stort fokus på kompetenceudvikling for både erfarent og nyt personale i afsnittet, dette med fokus på sygeplejen i et operationsafsnit samt med fokus på anvendelsen af afsnittets tekniske udstyr.

I forbindelse med oplæring af nye kollegaer har afsnittet indgået et samarbejde med specialets ”Søster afdeling” i Hobro. Derfor kan en del af din oplæring efter aftale forekomme her.

Der er et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde i afsnittet. Vores nærmeste samarbejdspartnere er A-anæstesi og vores kirurger i specialet.


Når du sender din ansøgning:
Oplys gerne om du søger: fast stilling og/eller barselsvikariat.
Der søges udelukkende via Emply.


Oplysninger omkring stillingen og afsnittet kan fås ved henvendelse til:
Ledende Oversygeplejerske Vivi Frederiksen
tlf. 97661231
mail: vmdf@rn.dk

eller til
afsnitskoordinator på tlf. 97661234

Ansøgningsfrist: d. 16/9/2024
Ansættelsessamtaler er planlagt og afholdes d. 24/9/2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt