Læger til natlægevagten i Region Nordjylland

Vil du bruge din lægefaglige viden til at hjælpe borgere i Nordjylland om natten?
Region Nordjylland overtager natbetjeningen af lægevagten den 1. september 2024, hvor vi skal bemande og drifte lægevagten i tidsrummet 23.00 – 08.00 alle ugens dage. Der vil være tre fysiske konsultationssteder i Aalborg, Hjørring og Thisted og hvert sted skal bemandes af en vagtlæge, der skal visitere og afholde fysiske konsultationer. Derudover vil der i spidsbelastningsperioder, som supplement til de fysiske konsultationssteder, være en vagtlæge tilkoblet hjemmefra, der kan visitere og afholde videokonsultationer. Der vil med tilknytning til lægevagten være mulighed for varetagelse af begge funktioner.

Din opgave
Lægevagtsopgaverne i natlægevagten er telefonvisitation, fysiske konsultationer og videokonsultationer. Der er hele tiden adgang til sparring med dine kolleger og der er ansat en lægefaglig ansvarlig for natlægevagten, hvor du vil kunne søge sparring og supervision i dagtid.

Din ansættelse
Du bliver organisatorisk ansat under Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland og har som udgangspunkt tjenestested på de tre vagtlokationer eller hjemmefra.

Som udgangspunkt vil du blive ansat uden et fast antal vagter, men med henblik på at vedligeholde de faglige kompetencer og kendskabet til lægevagten ser vi gerne, at du i gennemsnit kan tage minimum 1 vagt om måneden.

Du bliver ansat efter den aftale for timelønnede læger ansat ved lægevagten, der er indgået mellem RLTN, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Du honoreres i overensstemmelse med forhåndsaftale indgået mellem Region Nordjylland, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Mere information herom kan findes på www.rn.dk/natlægevagt

Om dig
Du er speciallæge i almen medicin eller i hoveduddannelsesforløb i almen medicin (i fase 3 senest til efteråret). Har du en anden lægefaglig baggrund og en bred erfaring med arbejde i en lægevagt hører vi også meget gerne fra dig. Derudover forventer vi, at du ønsker at bidrage til det gode samarbejde i natlægevagten og har lyst til at være med til at modernisere og udvikle denne på sigt.

Det er ikke nødvendigt at have ydernummer i Region Nordjylland for at kunne bemande natlægevagten.

Sådan bliver du en del af natlægevagten
Jobbet i lægevagten skal søges online via link herunder.

Ansøgningsfrist er søndag den 8. september 2024 og der afholdes korte virtuelle ansættelsessamtaler i slutningen af uge 37. Opstart vil være hurtigst muligt herefter. 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte lægefaglig ansvarlig Kirsten Damkjær via mail: k.damkjaer@rn.dk


Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt