Vi er et velfungerende sekretariat, og det gode arbejdsmiljø betyder meget for os. Lige nu mangler vi en sekretær til Stråleterapien i Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Leder du efter et job i en spændende kræftafdeling med gode kolleger og et fantastisk tværfagligt samspil. Er du serviceminded og har let til smil? Så er det dig vi søger, som vores nye kollega i Stråleterapien.

Vi tilbyder
I Onkologisk Afdeling arbejder vi med stor tillid til hinanden. Vi har en høj faglighed, som vi kombinerer med et godt arbejdsmiljø. Som sekretær i Stråleterapien indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige sekretærer samt et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og læger, om at sikre de bedste forløb for patienterne. Vi garanterer kolleger som hjælper hinanden på tværs af teams og afsnit, så du får hurtigt et bredt kendskab til hele det onkologiske speciale. Du vil, med jobbet hos os, være med til at gøre en stor forskel for mennesker, der desværre er ramt af en kræftsygdom

Du får sammen med kollegerne ansvar for de opgaver, der er i stråleafdelingen, og vi søger derfor efter dig, som arbejder struktureret og har sans for effektive arbejdsgange. Vi tilbyder et job med alsidige arbejdsopgaver, og i stråleterapien kan du forvente:
 
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker og læger omkring patienten
  • Telefonbetjening og skrankebetjening
  • Registrering af procedurer, forløb, diagnoser, kræftpakker
  • Administration og koordinering af patientforløb
  • Booking af undersøgelser og opfølgning
  • Skrivning af diktater

Din opstart hos os
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring til alle arbejdsopgaverne. Du får en mentor, som guider og støtter dig i opstarten, og som sørger for, at du får hilst på alle de vigtige samarbejdspartnere. Du modtager i god tid inden din opstart en plan for de første uger, og vi glæder os til at få dig ombord hos os. 

Om dig
  • Du er lægesekretær eller SAK med kendskab til Nord-EPJ
  • Du er glad for patientkontakt
  • Du er er stabil, ansvarsbevidst og god til at prioritere dine opgaver
  • Du er omstillingsparat og positivt indstillet overfor nye tiltag
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø med din positive indstilling og dit gode humør

Om afdelingen
Onkologisk Afdeling varetager medicinsk kræftbehandling (herunder kemo- og, immunterapi) samt strålebehandling af de fleste former for kræft. Afdelingen er bestående af 2 sengeafsnit, 2 dagafsnit, Stråleterapi, Klinisk Forskningsenhed og Afdeling for Medicinsk Fysik på Aalborg Universitetshospital Syd samt teams og sengeafsnit for lindrende behandling i hhv. Nr. Sundby og Farsø. Vi er 30 lægesekretærer fordelt på de forskellige afsnit, 1 lægesekretærelev og 1 ledende lægesekretær.

Hvis du vil vide mere  
Så hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme på et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte sekretær for afdelingsledelsen, Tina Knudsen på telefon 97661442.
 
Praktisk
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men ønsker du en anden ansættelsesbrøk, er vi åbne over for dette.
Ansættelse: Efter aftale, gerne 1. oktober. Der er ansøgningsfrist den 11.09.2024. Samtaler umiddelbart herefter.

Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og HK.  

Læs mere om Onkologisk Afdeling
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt