Skal du være vores nye afdelingslæge/overlæge i obstetrik

Skal du være vores nye kollega i det obstetriske team på Aalborg
Universitetshospital? Vi søger en speciallæge med tiltrædelse snarest muligt eller den 01.11.2024.

Fakta om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Vi har et målrettet fokus på faglig udvikling.
Specialet er funktionelt opdelt i 6 områder med hver sin ledende overlæge, der referer
til cheflægen:

1. Reproduktionsgynækologi
2. Obstetrik
3. Uro-gynækologi
4. Gynækologisk onkologi
5. Føtalmedicin
6. Benign gynækologi

Afdelingen har højt specialiserede- og regionsfunktioner indenfor alle seks fagområder
jf. specialeplanen.

Der modtages såvel elektive som akutte patienter til indlæggelse. Gynækologisk
Obstetrisk Afdeling har egen akutfunktion og modtagelse for både gravide og akutte
gynækologiske patienter. Afdelingen er for tiden struktureret i en akut gynækologisk
modtagelse, en akut fødemodtagelse med 4 pladser, fødegangen og råder over
følgende afsnit: 10 gynækologiske senge, 6 svangre senge, 10 stuer til familiebarsel, 5
obstetriske dagafsnitssenge og 16 barselssenge + vugger. 8 senge på Dagkirurgisk
Afsnit. Specialets fødegang har 12 fødestuer.

Den lægelige bemanding består af 26 speciallæger herunder cheflægen, 6 ledende
overlæger samt 2 professorer. Afdelingen har derforuden i gennemsnit 20
uddannelsessøgende læger ansat.
I år 2020 havde specialet 5232 gynækologisk-obstetriske heldøgnsindlæggelser og
3446 fødsler. Ambulante undersøgelser udgjorde 63.844 konsultationer inkl.
ultralydsambulatoriet, Inkontinensklinik og Fertilitetsklinik. Den operative kapacitet
udgjorde 9312 indgreb.

Specialet har undervisningsforpligtelse ved den postgraduate lægeuddannelse og
specialistuddannelse i gynækologi og obstetrik samt over for Danmarks
Jordemoderskole, Afdelingen i Aalborg.

Afdelingen er desuden normeret til 2 uddannelsesansvarlige overlæger samt 2 yngre
uddannelseskoordinerende læger (UKYL).

Du kan læse mere om afdelingen på Aalborg Universitetshospital :
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg (rn.dk)

Organisatorisk placering
Du vil primært få funktion i obstetrisk afsnit.

Vi tilbyder
Et spændende job på en travl universitetsafdeling. Du vil blive en del af et flittigt og
dygtigt team i en afdeling, der er i udvikling fagligt såvel som organisatorisk.
Der er fokus på uddannelse, forskning og faglig udvikling, herunder et tæt samarbejde
med Aalborg Universitet samt samarbejdspartnere i både ind- og udland.
Der er særdeles gode muligheder for at deltage i nationale, såvel som internationale
møder, og vi stiller et personligt kursus budget til din rådighed.
Stillingen er med vagtforpligtelse.
I forbindelse med Nyt Aalborg Universitetshospital flytter afdelingen i nye lokaler i 2026.

Vi forventer
Du har en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor faget og har bred
interesse indenfor obstetrik. Du har en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og til samarbejdet på tværs af faggrupper og internt i teamet. Det faglige arbejde er organiseret således, at det enkelte patientforløb styres og følges af de forskellige faglige teams med forankring hos den samme speciallæge
under hele patientforløbet.
Til gengæld garanterer vi et stærkt engageret hold af læger, sygeplejersker, jordemødre og sekretærer samt et rigtig godt arbejdsmiljø.
Vi har en betydelig klinisk forskningsaktivitet, og deltager i undervisning af medicin-studerende fra Aalborg Universitet som vi naturligt forventer, at du bliver en del af.
Ansøger der ønsker at opstarte et ekspertforløb vil blive foretrukket, ligesom dokumenteret forskningsaktivitet eksempelvis i form af Ph.d. grad eller disputats vil blive prioriteret.

Kvalifikationskrav
Speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger
om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller:

- Medicinsk ekspert
- Kommunikator
- Samarbejder
- Professionalisme
- Leder/administrator
- Sundhedsfremme
- Akademiker

Ansættelsesform
Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

For yderligere info
vicedirektør, Lars Maagaard Andersen
tlf. 20546591 eller 97661170
ledende overlæge, Eva Hoseth
tlf. 97663048
uddannelsesansvarlig overlæge, Helle Larsen
tlf. 97663042

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt