Principper for kompetenceudvikling
I Region Nordjylland ser vi kompetenceudvikling som noget, der foregår hver dag og finder sted hele tiden. Fx i forbindelse med at få nye opgaver, eller når leder giver feedback på de opgaver, medarbejder udfører eller gennem uformel sparring mellem kollegaer ved kaffemaskinen.
Kompetenceudvikling er dermed mere og andet end deltagelse i kursus og uddannelsesforløb. Kompetenceudvikling er et fælles ansvar, som både ligger hos ledere og medarbejdere, og som løbende skal drøftes og aftales.
Principper for kompetenceudvikling
1. Strategisk
Kompetenceudvikling foregår og prioriteres med afsat i regionens strategier og fælles mål. Derfor skal kompetenceudvikling ses i en fællesregional sammenhæng. Det gælder både udviklingen af de faglige, de personlige og de organisatoriske kompetencer.
2. Praksisnær
Opgaveløsning udvikler kompetencer. Vi har derfor fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer i relation til praksis. På den måde sikres det at vi forholder os til de kompetencekrav, som udviklingen fordrer fx det øget fokus på tværsektorielt samarbejde.3. Skabe sammenhængskraft
Vi løfter og løser opgaver sammen og lærer derfor af hinanden. Kompetenceudvikling skal derfor fremme og støtte op om den tværfaglige opgaveløsning. Det er netop i samspil med andre, at vi løbende udvikler vores praksis. Og når vi planlægger kompetenceudvikling skal den være fælles og åben for relevante målgrupper på tværs i regionen, uanset hvem der tager initiativet.4. Skabe merværdi
Vi skaber merværdi for både organisation, medarbejder og leder, når vi kompetenceudvikler. Derfor er kompetenceudvikling en forudsætning for en effektiv og kvalificeret opgaveløsning. Særligt når vi implementerer forandringer, skal vi arbejde målrettet og strategisk med kompetenceudvikling.5. Fordrer forskellige læringsmetoder
Kompetenceudvikling kan foregå formelt og planlagt, uformelt, sammen med andre eller alene, online, med fysisk fremmøde eller i en kombination af flere forskellige læringsmetoder fx blended learning. Derfor tager vi i tilrettelæggelsen af kompetenceudvikling højde for, at der er mange veje til at opnå de kompetencer, vi efterstræberOpdateret