Det Nordjyske eSundhedsvæsen
Hvad er Det Nordjyske eSundhedsvæsen?
I Nordjylland er der bred enighed og opbakning blandt politikere og på det øverste administrative niveau om sammen at udvikle et nordjysk eSundhedsvæsen, som en nødvendig forudsætning for at håndtere sundhedsvæsnets udfordringer. Både dem vi står over for nu og på længere sigt.
eSundhedsvæsen refererer til brugen af digitale teknologier til at levere sundhedsydelser på tværs af sundhedsvæsnets sektorer og med inddragelse af borgere og pårørende.
Formålet med Det Nordjyske eSundhedsvæsen
Med Det Nordjyske eSundhedsvæsen vil vi udbrede, udvikle og implementere koncepter, som via borgernær teknologi løser den fælles udfordring med at levere mere sundhed for færre eller de samme ressourcer. Koncepter dækker over både teknologi og nye måder at organisere arbejdet på.
Mere behandling kan ske i borgernes eget hjem, og udviklingen af det nære sundhedsvæsen kan styrkes gennem brug af digitale tilbud til borgerne. Fremtidens sundhedsvæsen kan udvide og styrke behandlingsmulighederne uden for hospitalerne. Det Nordjyske eSundhedsvæsen skal udgøre en strategisk platform til omstilling af sundhedsvæsnet i Nordjylland med fokus på tryghed, nærhed og sammenhæng ved hjælp af digitalisering.
Fokus på tværsektorielt samarbejde og digitalisering
Det tværsektorielle samarbejde omkring digitale patientforløb og sundhedsydelser forventes at give en lang række af muligheder og gevinster. Disse potentialer skal forløses til glæde og gavn for både patienter og personale i sundhedsvæsnet. Konkret skal det ske ved at udvikle Det Nordjyske eSundhedsvæsen.
Der skal være fokus på at udvikle det tværsektorielle samarbejde om og med borgerne gennem digitalisering og mulighederne for at se på, hvordan forløb kan gentænkes som en konsekvens heraf.
Digitalt understøttede sundhedsydelser – hvad enten det gælder forebyggelse, behandling eller rehabilitering – skal være et naturligt og nært tilbud til borgerne. Det skal indgå som en naturlig del af borgernes mindset, når de møder sundhedsvæsenet. Tilsvarende skal det være en integreret del af det sundhedsfaglige personales tilgang i den kliniske hverdag.
Brug af kendte teknologier
Det Nordjyske eSundhedsvæsen skal udvikles med udgangspunkt i kendte løsninger, som allerede i dag bygger bro mellem patient og sundhedstilbud på tværs af sektorer, som for eksempel telemedicin, videoløsninger og PRO. Ud over eksisterende løsninger kan der tænkes i fremtidige potentialer ved implementering af nye teknologiske muligheder, inden for eksempelvis AI.
Visionen er at gøre den digitale kontakt mellem sundhedsvæsenet og borgerne til det naturlige førstevalg for både borgere og sundhedspersonale. Dette skal ske gennem en sikker og klog anvendelse af eSundhed, hvor sundhedstilbud bringes tættere på borgeren gennem øget virtuel tilstedeværelse. Sundhedssamarebejdsudvalget (SSU) har vedtaget et retningspapir, der beskriver den måde, hvorpå der arbejdes med Det Nordjyske eSundhedsvæsen. Retningspapiret beskriver blandt andet udviklingen af Det Nordjyske eSundhedsvæsen, som bygger på følgende seks principper:
- Øget tilgængelighed for borgerne: Digitale sundhedsydelser skal tilbydes fleksibelt, så borgerne kan vælge, hvor de vil modtage tilbuddet – hjemme, på arbejdspladsen eller andre steder. Dette understøtter egenomsorg og mindsker geografiske barrierer.
- Tid til kerneopgaven og attraktive arbejdspladser: Digitale løsninger skal frigive arbejdstid og understøtte sundhedspersonalet i deres kerneopgaver. Det sikrer, at sundhedsydelser leveres effektivt og på rette niveau, blandt andet ved at stille specialistviden til rådighed digitalt.
- Digitalt førstevalg: Digitale løsninger og teknologi med dokumenteret effekt skal prioriteres som førstevalg til at løse sundhedsopgaver, især hvor det kan frigive tid og ressourcer.
- Skalering af værdifulde løsninger: Løsninger, der viser sig effektive og økonomisk bæredygtige, skal skaleres til hele regionen for at maksimere deres værdi og effekt.
- Organisatorisk generøsitet: Sektorerne skal samarbejde generøst og stille ressourcer og kompetencer til rådighed på tværs, hvor det gavner borgeren og det samlede sundhedsvæsen.
- Anvendelse af tilgængelige data: Data fra fællesoffentlige it-løsninger skal anvendes effektivt, og unødvendig dataindsamling undgås for at fremme en smidig og sammenhængende indsats på tværs af sektorer.
Du kan finde retningspapiret og læse mere om de seks principper her.
Læs mere om organisering og opgaver i Det Nordjyske eSundhedsvæsen
Billeder fra fremtidsværkstederne
Godkendte kommissorier og retningspapirer
-
Godkendt-kommissorium-for-programgruppe-for-fase-0-pilotprojekterpdf, 170 KB
-
Godkendt-kommissorium-for-udviklingsgruppe-med-fokus-paa-det-Nordjyske-eSundhedsvaesenpdf, 153 KB
-
Godkendt-kommissorium-for-Forretningsudvalget-for-det-nordjyske-eSundhedsvaesenpdf, 281 KB
-
Retning-for-det-nordjyske-eSundhedsvaesen_2024pdf, 350 KB
Opdateret