Konstitueringsaftale og fordeling af poster for regionsrådet i Region Nordjylland er på plads
Der er den 24. november indgået konstitueringsaftale mellem Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti (kaldet valggruppe 1). Konstitueringsaftalen kan ses her.
artierne bag konstitueringsaftalen er partier, der forfølger forskellige mærkesager og har forskellige værdipolitiske ståsteder.
Aftalen giver plads og rum til, at partierne hver især kan forfølge deres værdipolitik og mærkesager.
Partierne er enige om at søge et bredt politisk samarbejde, som kan medvirke til beslutninger, der hviler på et stabilt fundament til gavn for regionens medarbejdere og borgere.
Det Radikale Venstre (kaldet valggruppe 2) udgør en selvstændig valggruppe og peger på Mads Duedahl (V) som regionsrådsformand og tilslutter sig fordelingen af udvalgs- og formandsposter.
Derudover er der indgået en fordelingsaftale med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten (kaldet valggruppe 3).
Den aftale er med til at sikre en bred fordeling af udvalgsposter og formandsposter for det nye regionsråd.
Følgende er gældende for valgperioden:
Formand og næstformænd
Regionsrådsformand: Mads Duedahl, Venstre
1. næstformand: Pia Buus Pindstrup, Konservative
2. næstformand: udpeges af valggruppe 3 (Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten).
Forretningsudvalget
Partierne er enige om denne repræsentation i forretningsudvalget blandt de 15 medlemmer:
Venstre: 3
Konservative: 3
Nye Borgerlige: 1
Dansk Folkeparti: 1
Gruppe 3 (Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten): 7 pladser.
Stående og midlertidige udvalg
Partierne er enige om, at der under regionsrådet nedsættes 6 stående udvalg og 1 midlertidigt udvalg.
Udvalg | Formand | Næstformand | Udvalgsmedlemmer |
Klima, Miljø og Bæredygtig udvikling | Valggruppe 3 | Venstre | Valggruppe 1 og 2:
5 medlemmer incl. næstformand |
Det nære sundhedsvæsen | Konservative | Valggruppe 3 | Valggruppe 1 og 2:
5 medlemmer, heraf 1 fra Det Radikale Venstre og 1 fra Nye Borgerlige. Tallet er incl. formandsposten |
Sundhedsudvalg (Der nedsættes et byggeudvalg for RHN under dette udvalg) |
Venstre | Valggruppe 3 | Valggruppe 1 og 2:
5 medlemmer incl. formand |
Psykiatri- og Socialudvalg incl anlæg inden for områderne |
Konservative | Valggruppe 3 | Valggruppe 1 og 2:
5 medlemmer incl. formandsposten |
Regional Udvikling, Digitalisering og Innovation |
Valggruppe 3 | Nye Borgerlige | Valggruppe 1 og 2:
5 medlemmer incl. næstformand |
Udvalg for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Rekruttering | Valggruppe 3 | Venstre | Valggruppe 1 og 2:
5 medlemmer incl. næstformand Valggruppe 3: 4 medlemmer incl. formand |
Midlertidigt udvalg: | |||
Udvalg for borgerinddragelse og demokrati | Det Radikale Venstre | Valggruppe 3 | Valggruppe 1 og 2: 4 medlemmer incl. formand
Valggruppe 3: 3 medlemmer incl. næstformand |
Kontaktperson
Mads Duedahl, kommende regionsrådsformand (V)
Tlf. 2520 1900, md-byraad@aalborg.dk
forfatter
Pressechef