Systemadministrationen udfaser SAML Prox'en og overgår til contexthandler 2

Orientering om KOMBIT's KLIK-opgave.

Systemadministrationen udfaser SAML Prox’en og overgår til contexthandler 2 med deadline d. 28. februar 2025. Det betyder, at der kommer et nyt og mere sikkert login flow for medarbejderne. Samtidig betyder det, at brugerstyring og evt. fejlsøgning fremadrettet bliver lettere for kommunerne, når de skal implementere brugerstyring og logge på de applikationer/anvenderløsninger, som er koblet på FUT-Infrastrukturen.

D. 12 december udsendte KOMBIT en opgave, til alle kommuner, hvor kommunerne skal tilføje nye jobfunktionsroller til de medarbejdere, der allerede er oprettet. Dette er afgørende for, at kommunerne kan overgå til contexthandler 2, da brugerstyringen bliver opsat mod SEB'en i stedet for SAML Prox'en. Kommunerne kan via KOMBIT’s FK admin se, hvilke roller det drejer sig om.

Vejledninger til hvordan de nye jobfunktionsroller opsættes: Jobfunktionsroller vejledning

I forbindelse med opsætning af de nye jobfunktionsroller vil det være muligt at teste via en claim app, som er oprettet særligt til formålet: Vejledning til fejlsøgning
 
Her vil kommunerne kunne teste, at de har sat medarbejderne og deres brugerstyring rigtigt op.

Kommunerne vil blive præsenteret for to knapper på forsiden, når de logger ind. De to knapper er navngivet: 
•       ”Kommunalt login GAMMEL” som er rettet mod context handler 1. 
•       ”Kommunalt login” som vil være rettet mod context handler 2. 
 
Medarbejderne vil først kunne bruge "Kommunalt login" - knappen, som vil være den "nye", når kommunen har sat de nye jobfunktionsroller op og dermed anvender contexthandler 2. Der vil i overgangsperioden derfor være 2 knapper, som møder medarbejderne. 
Knappen med ”kommunalt login GAMMEL”, som er rettet mod context handler 1, vil blive fjernet og det er derfor vigtigt, at alle kommuner udfører KLIK-opgaven inden deadline d. 28 februar 2025

 

Venlig hilsen

Kommunal PRO forvaltning