Nyheder fra forvaltningen

Nationale PRO spørgeskemaer, FAQ og god sommer

Kære samarbejdspartnere.

Nu begynder sommeren snart at indfinde sig, og vi ser tilbage på et første halvår med mange gode aktiviteter.

Vi er i sær rigtig glade for det tætte samarbejde, vi har opbygget med KL og PRO-sekretariatet omkring de nationale PRO spørgeskemaer, og selvfølgelig det gode samarbejde med de forskellige kommunale repræsentanter i både forretningsstyre- og brugergruppe.

Vi oplever, at I er rigtig gode til at kontakte supporten, som hver dag løfter en stor og vigtig opgave - tak for det!

Til orientering, vil der være bemanding på Kommunal PRO hele sommerferien, og I skal fortsat kontakte supporten. Der kan muligvis være lidt længere behandlingstid end normalt, og vi håber på jeres forståelse for det.

Inden vi så småt går på ferie har vi et par opdateringer til jer.

Nationale PRO spørgeskemaer:

  • Vi har været i gang med at opdatere vores roadmap, som kan ses her: Roadmap PRO spørgeskemaer juli 2024 (bemærk at roadmap også er tilgængeligt under "Vejledninger")
  • Under vejledninger vil I ligeledes kunne finde en FAQ, som indeholder svar på nogle af de spørgsmål, vi har fået via supporten til de nationale PRO spørgeskemaer
  • HUSK: Når der står (Pilotafprøvning) foran et spørgeskema, er det KUN de kommuner, der er med i pilotafprøvningen, der må anvende skemaet

I ønskes en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Systemforvaltningen for Kommunal PRO