Sygeplejerske til Plastik- og Brystkirurgisk Sengeafsnit og Ambulatorium

Sygeplejerske til Plastik- og Brystkirurgisk Sengeafsnit og Ambulatorium

Kan du lide en hverdag, hvor du bliver udfordret, men på den gode måde?
Vil du være en del af en harmonisk gruppe af sygeplejersker, som både rummer stor erfaring, men også giver plads til nytænkning og forskellighed?

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, på Aalborg Universitetshospital søger en fast fuldtidssygeplejerske med start den 1/5-2026. Stillingen med blandede vagter, dag/aften. Vagtbyrden er aktuelt ca. 10 vagter over 12 uger.

Vores afdeling består af et ambulatorium, en sengeafdeling og er ligeledes en del af forberedelse og opvågning i Hospitalsbyen.
Ambulatoriet har foruden lægeambulatorium selvstændigt sygeplejeambulatorium samt 2 operationsstuer til mindre indgreb. Dit daglige arbejde kan derfor både foregå i ambulatoriet, ”Forberedelse og opvågning” eller i sengeafdelingen. Dette giver rigtig god faglig mening og skaber et godt samspil i hverdagen.
Vi er lige flyttet til Hospitalsbyen, hvor alt vores drift har foregået siden den 9. februar 2026.

I specialet varetager vi udredning og kirurgisk behandling af brystkræft og andre godartede lidelser i brystet, modermærkekræft og anden hudkræft. Herudover almen og specialiseret plastikkirurgi inklusiv rekonstruktiv kirurgi f.eks. efter massivt vægttab eller operation af transkønnede patienter. Afsnittet har et stort daglig patientflow, hvorfor du skal kunne holde tungen lige i munden og varetage mange forskelligartede arbejdsopgaver. 

Det er vigtigt for os, at du føler dig klædt på til opgaven, hvorfor vi vægter en grundig oplæring ud fra dine kompetencer. Du vil løbende blive oplært i afdelingens funktioner.
Om dig  
  • Lyst til det kirurgiske speciale
  • Personligt og fagligt engagement og lyst til at arbejde med kræftpatienter
  • Vægter samtalen og et højt patientinformationsniveau, samt kvalitet i sygeplejen
  • Kan arbejde selvstændigt med et godt overblik samt prioritere arbejdsopgaver
  • Inspirerende samarbejdsevner og vilje til at værne om et godt fagligt arbejdsmiljø
  • Et godt og smittende humør

Du får
  • Målrettet introduktion til et spændende speciale i kontinuerlig udvikling
  • Engagerede kollegaer både mono og tværfagligt
  • Et selvstændigt job med stort ansvar
  • Mulighed for at sætte præg på den sygeplejefaglige udvikling
  • En alsidig afdeling hvor dagene sammen med dine skønne kollegaer aldrig er ens
  • Et positivt arbejdsmiljø med ”glimt i øjet”, vi bruger humoren meget i hverdagen.


Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling er et 5 døgns afsnit hvilket betyder, at afsnittet åbner mandag morgen kl. 7 og lukker fredag aften kl. 17.  Er der indlagte patienter i weekenden overflyttes disse til afdeling A1 (Som vi deler sengekryds med i Hospitalsbyen). Du skal påregne weekendarbejde i dagvagt på afdeling A1 ca. 3-5 weekender/år.
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Rikke Løkke tlf. 97654945.

Ansøgningsfrist den 23. marts 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler ultimo uge 13.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

Kontakt