Socialrådgiver

I Region Nordjylland tager vi løbende del i uddannelsen af landsdelens socialrådgivere.

På uddannelsen til socialrådgiver lærer du om socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, organisation, økonomi, lovgivning og juridisk metode. Du skal kunne sætte dig ind i samfundsmæssige og juridiske problemstillinger og finde løsninger for den enkeltes problemer på baggrund af din viden.

Socialrådgiverens arbejdsopgaver kræver, at du kan varetage flere roller: vejleder, rådgiver, koordinator, myndighedsperson, forhandler, analytiker og udvikler. De kræver desuden indgående viden om bl.a. socialt arbejde, jura, samfundsvidenskab, psykologi og psykiatri.

I Nordjylland kan du læse til socialrådgiver på Aalborg Universitet.

Kontakt