Om Sundhedsjournalen
Baggrund for Sundhedsjournalen
Sundhedsjournalen giver sundhedsfaglige og borgere et samlet overblik over deres sundhedsdata fra de forskellige dele af sundhedsvæsenet, som patienten har været i kontakt med. Data er fra offentlige og private hospitaler samt almen- og speciallægepraksis og kommuner.
Beskrivelse, formål og historik
Sundhedsjournalens data præsenteres i tre visninger, henholdsvis visning for sundhedsprofessionelle via knapadgang fra eget EPJ/EOJ/lægesystem, borgeradgang via sundhed.dk eller via app’en MinSundhed.
Sundhedsjournalen viser følgende kilder for de sundhedsprofessionelle:
- Overbliksside
- Aftaler
- Bagom-nummer (kontaktoplysninger)
- Billedbeskrivelser
- CAVE (fra hospitalerne)
- Diagnoser
- Faglige links
- FMK
- Journaler
- Laboratoriesvar
- Forløbsplaner
- Spørgerskemaer (PRO)
- Stamkort
- Status på fravalg af genoplivning v. hjertestop
- Vaccinationer
- Hjemmemålinger
Formålet med Sundhedsjournalen er, at:
Formålet med Sundhedsjournalen er at gøre deling af data muligt for sundhedsfaglige, så patienten kan følges ved sektorovergange eller behandling i andre regioner.
Historik for Sundhedsjournalen
Region Nordjylland har siden 2014 været systemforvaltende region for Sundhedsjournalen. Ligeledes har Region Nordjylland siden 2014 varetaget forvaltning og drift af E-journal, samt laboratoriesvarportalen som er to af de mest anvendte kilder i Sundhedsjournalen.
MedCom stod i perioden 2003-2013 for udvikling, videreudvikling, drift og systemforvaltning af E-journalen, hvorefter Region Nordjylland overtog systemforvaltningsopgaven af E-journalen. MedCom er stadig repræsenteret i form af deres styregruppe, da denne er blevet bedt om at bistå Region Nordjylland i det videre arbejde med E-Journal og Sundhedsjournalen.
Status på Sundhedsjournalen
Sundhedsjournalen er udviklet i fire store nationale projekter, og udvides løbende med nye kilder og data.
Tilføjelse november 2025:
Kilder der er på vej i Sundhedsjournalen gælder bl.a. visning af kommunale EOJ-data, visning er EKG’er og visning af den digitale graviditetsløsning. Sundhedsfaglige kan orientere sig om nyheder via følgende link: Nyt fra sundhed.dk til sundhedsfaglige
Implementering af Sundhedsjournalen
Sundhedsjournalen er implementeret i 2012. Der arbejdes fortsat på at udbrede kendskabet til Sundhedsjournalen i forskellige initiativer og projekter.
Kontakt
Opdateret