Drømmer du om et job, hvor ikke to dage er ens, et job i en spændende og indimellem uforudsigelig hverdag med masser af ansvar, så læs videre.

Vi lover dig et arbejde blandt dygtige kolleger i et lærerigt og dynamisk miljø, hvor fagligheden og fokus på det gode patientforløb er højt prioriteret - et sted med høj arbejdsglæde og et godt sammenhold, hvor der altid er plads til humor og smil, uanset hvor travlt vi har.

Har du lyst til nye udfordringer, og drømmer du om at arbejde blandt dygtige kolleger i et lærerigt og dynamisk miljø, hvor fagligheden og fokus på det gode patientforløb er højt prioriteret? Du får en uforudsigelig og travl hverdag med masser af ansvar. Til gengæld lover vi dig, at du kommer til et sted med høj arbejdsglæde og et godt sammenhold, hvor der altid er plads til humor og smil, uanset hvor travlt vi har.
 
Gør en forskel hos os
Som anæstesisygeplejerske hos os er din kerneopgave at bedøve planlagte og akutte patienter. Du bliver lynhurtigt dygtig til at vurdere, analysere og træffe de rigtige beslutninger sammen med et bredt hold af dygtige kollegaer, der hver dag gør en forskel for vores patienter.
 
Vi tilbyder
Du får en udfordrende hverdag med masser af ansvar, ligesom du får mulighed for at arbejde indenfor flere specialer, og ligeledes være en del af Hospitalets akutte anæstesiopgaver. Jobbet er i skiftende vagter inkl. weekendvagter. Herudover tilbyder vi:
  • Dygtige, positive og engagerede kolleger, der ønsker at udvikle sig selv og anæstesisygeplejen.
  • En personalegruppe der vægter et godt arbejdsmiljø
  • Vi arbejder med OPTIMA, hvor der er mulighed for at indgive ønsker til vagtplanen
Du kommer i gode hænder fra første dag, da du i hele din introduktionsperiode bliver tilknyttet erfarne kolleger, som oplærer dig til at kunne varetage de mange og forskelligartede opgaver vi har i afdelingen. Herudover er der mulighed for at deltage i sygeplejefaglig udvikling sammen med kollegaer i forskellige arbejdsgrupper indenfor specialerne. Ligeledes tilbydes simulationstræning i eget afsnit og NordSim, kurser i ATCN og indenfor FSAIO (nationalt og internationalt). 

Om dig
Du bidrager til et positivt og respektfuldt samarbejdsmiljø sammen med dine kolleger i en travl hverdag med en stor tværfaglig kompleksitet. Du er kendt for din evne til at kommunikere klart og anerkendende, også når det i situationen bliver komplekst og kræver handling her-og-nu.
Herudover har du:
  • en specialuddannelse i anæstesi.
  • en evne til at gå i dialog med både patienter og kollegaer, og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag.
  • en positiv tilgang til forandringsprocesser, for dem har vi nemlig en del af, både når hverdagens opgave flow skal tunes, og vi kigger også mod en flytning til nye rammer, når vi inden længe tager det nye universitetshospital i øst i brug.
  • Er fleksibel, konstruktiv og god til at bevare overblikket/skabe struktur for dig selv og dine kollegaer.
Om os
Vi er to specialer samlet i et ortopæd- og neurokirurgisk anæstesiafsnit. På neurokirurgisk anæstesiafsnit yder vi anæstesi til:
Intracraniel- samt klassisk neurokirurgisk columna-kirurgi og smerteelektroder,
På ortopædkirurgisk anæstesiafsnit yder vi anæstesi til både børn og voksne i alle ortopædkirurgiens subspecialer med alt fra sammedagskirurgi til større rygkirurgi.
 
Derudover varetager vi
  • akutfunktion i forhold til modtagelse af dårlige patienter i akutmodtagelsen
  • modtagelse af traumepatienter som en del af traumeteamet
  • varetagelse af patienttransporter i og udenfor regionen
  • Anæstesi til interventionsradiologi
  • anæstesi til MR- og CT-scanninger
Sammenlagt er vi i drift på 10 operationsstuer dagligt. Vi er normeret til 43 fuldtidsansatte anæstesisygeplejersker, heraf en ledende oversygeplejerske samt koordinerende anæstesisygeplejersker, anæstesisygeplejersker i U og UU-funktionen, kliniske vejledere samt 2 smertesygeplejersker.
 
Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejersker under uddannelse til anæstesisygeplejerske og ligeledes 1. semester sygeplejestuderende, desuden anæstesilæger i hoveduddannelse, ambulancebehandlere og paramedicinere samt forsvarets medic elever. 
  
Vil du videre mere?
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet, så kan du kontakte ledende oversygeplejerske Bente Thomsen på tlf. 97 66 16 21 eller mail bst@rn.dk
Ligeledes vil vi gerne tilbyde en ”studiedag” på afsnittet, så du kan få et indblik i vores hverdag.

Ansættelse
Der er ansøgningsfrist den 30. april 2024. Der er opstart i jobbet den 1. juli eller efter nærmere aftale. Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 19.
Dit primære ansættelsessted vil være ved Anæstesi OK i Aalborg.
Dit ansættelsesområde er Region Nordjylland med tjeneste ved Aalborg Universitetshospital, Anæstesi Aalborg.
Det kan blive aktuelt at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Anæstesi Aalborg, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplan.

Ved ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Det praktiske
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på fuldtid, og du har medindflydelse på, at din vagtplan kan tilpasses dine behov.

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt