Transfusionsrådet i Region Nordjylland
Transfusionsrådet i Region Nordjylland består af speciallæger inden for specialerne kirurgi, medicin, pædiatri, gynækologi og obstetrik, anæstesi/intensiv terapi, ortopædkirurgi, Akut-Traume, Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk Immunologisk Afdeling. Se medlemmer nederst på siden.
Transfusionsrådet medvirker til udarbejdelse af regionale retningslinjer og instrukser herunder Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland, som omhandler procedurer for blodtransfusion. Denne retningslinje bør anvendes på alle kliniske afdelinger i Region Nordjylland. I tilfælde, hvor denne retningslinje ikke er uddybende, kan der udarbejdes lokale instrukser. Disse bør sendes til orientering til transfusion@rn.dk, for eventuelle kommentarer.
Transfusionsrådet udfører statistik på blodforbruget i Region Nordjylland. Blodforbruget opgøres på regionalt- klinik- og afdelings-niveau. Løbende udføres udvidet statistik på udvalgte afdelinger vedr. fordeling af antal transfunderede erytrocytsuspensioner per transfusionsforløb samt hæmoglobinkoncentration efter endt transfusionsforløb.
Transfusionsrådet tilbyder undervisning af personale. Undervisningen kan fx omhandle hvordan afsnittets blodforbrug kan nedsættes, praktiske procedurer ved rekvirering og opsætning af blod, transfusionskomplikationer og behandling af massivt blødende patienter. Undervisning af læger varetages af læger fra Klinisk Immunologisk Afdeling. Undervisning af sygeplejersker, jordemødre, SOSU-assistenter/hjælpere og andet relevant personale varetages af Transfusionskonsulenterne.
Formand: Overlæge Betina Samuelsen Sørensen, Klinisk Immunologisk Afdeling
Transfusionskonsulenter: Helle Skotte og Yvonne Christoffersen, Klinisk Immunologisk Afdeling
Vi kan kontaktes, hvis I har generelle transfusionsrelaterede spørgsmål, eller jeres afsnit ønsker vejledning eller undervisning angående transfusionsmedicin på transfusion@rn.dk eller tlf.nr. 97665572.
Referater, kommissorium og medlemmer af Transfusionsrådet i Region Nordjylland
-
Referat for 20. Transfusionsrådsmøde oktober 2021pdf, 519 KB
-
Referat for 19. Transfusionsrådsmøde oktober 2019pdf, 2896 KB
-
Referat for 18. Transfusionsrådsmøde september 2018pdf, 5155 KB
-
Medlemmer i Transfusionsrådet i Region Nordjylland november 2021pdf, 96 KB
-
Kommissorium for Transfusionsrådet i Region Nordjylland august 2017pdf, 0 KB
Vejledninger om Blodtransfusion
Der findes tre danske vejledninger om blodtransfusion:
Vejledning om blodtransfusion, VEJ nr 9038 af 15. januar 2015
National Klinisk Retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, oktober 2018
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi DSKI, version 3.0, januar 2019.
Desuden er blodprodukter (blodkomponenter og blodderivater) underlagt Blodforsyningsloven LOV nr 295 af 27/04/2005
Kontakt
Yvonne Christoffersen
Transfusionskonsulent og Bioanalytiker
Telefon
97 66 55 72Opdateret