Nyhedsbrev Telma - februar 2026
Pilotafprøvning
Landsdel Hovedstaden har gennemført en pilotafprøvning af Telma smartphone på 8 borgere, med henholdsvis 5 borgere med hjertesvigt og 3 borgere med KOL.
5 borgere har iPhone og 3 borgere har Android smartphone.
Tilbagemeldingerne er, at Telma smartphone app’en er nem at downloade, bluetooth parring på iPhone forløb uden problemer, mens der var udfordringer på Android. Der arbejdes på at identificere og løse de oplevede udfordringer.
Frigivelse af app’en
Telma Forvaltning er klar til at frigive Telma smartphone app’en til alle, der måtte have lyst til at benytte borgerens egen smartphone til hjemmemonitorering i Telma.
Når borgerne bruger deres egen smartphone, skal landsdelenes SPOC organisationer være opmærksomme på, at supportopgaverne kan ændre karakter, bl.a. fordi der ikke længere er MDM[1] styret indhold på den enhed, som borgeren anvender til hjemmemonitoreringsopgaver. Supportorganisationen omkring Telma er uændret og foregår derfor på samme måde, uanset om der anvendes tablets eller smartphone, derfor skal supportsager stadig ind via SPOC’erne.
Trifork understøtter de supporterede versioner, som findes her: Android version history - Wikipedia og iOS 18 - Wikipedia
Vejledninger
Alle vejledninger findes som altid på Confluence.
Telma app kan downloades via QR-koder til iOS og Android samt downloades fra Google Play Store. Der arbejdes på at få gjort Telma offentlig tilgængelig i Apple Store.
Vejledning findes her: Download app på smartphone - Telma - WIKI - Telemedicin Confluence
På denne side findes vejledning til opsætning af udstyr på mobiltelefoner: Opsætning af udstyr til tablets og mobiltelefoner - Telma - WIKI - Telemedicin Confluence
I Telma Forvaltning glæder vi os over, at borgerne nu får mulighed for at monitorere på deres egen smartphone. Vi ser frem til at høre om jeres erfaringer.
[1] MDM = Mobile Device Management, som gør det muligt med central administration/konfiguration af udleverede tablets.