Det foregår i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst kl. 13.00.
Her skal regionsrådspolitikerne godkende kvartalsrapport 3 for 2017 samt godkende samarbejdsaftale med Novo Nordisk Fonden om etablering af et center for diabetes i Nordjylland.
Endvidere skal Regionsrådet godkende ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding på Thorupstrand i Jammerbugt Kommune.
Har du et spørgsmål til Regionsrådet, kan du få et svar i den spørgetid, som hvert regionsrådsmøde begynder med.
Alle er velkomne. Du kan også følge mødet på www.direkte.rn.dk Inden mødet kan du læse hele dagsordenen på www.rn.dk.