På www.rn.dk kan du inden mødet læse hele dagsordenen, og efterfølgende vil en lydoptagelse af mødet blive offentliggjort samme sted.
På mødet skal regionsrådspolitikerne godkende Økonomirapport 0-2021, som er den første vurdering af økonomien i 2021. De skal også godkende udmøntning af tillægsbevillinger vedrørende udgifter til COVID-19 i 2020 samt godkende overførsler af mindre forbrug fra 2020 til 2021.
Derudover skal Regionsrådet træffe beslutning om regionens deltagelse i Naturmødet i 2021 og om støtte til Naturmødet for årene 2020 og 2021. De skal godkende ”Kulturaftale 2021-24 mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland” og de skal godkende at regionen i lighed med de øvrige regioner melder sig ind i foreningen Danish Life Science Cluster, som omfatter forskning, innovation og erhverv, der bidrager til at udvikle nye løsninger og produkter, der kan anvendes i sundhedsvæsenet.
Endeligt skal Regionsrådet godkende ekspropriation der vedrører tre af regionens ejendomme i forbindelse med etableringen af det kommende plusbus tracé i Aalborg.