Introduktionsstilling i Plastikkirurgi ved Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Introduktionsstilling i Plastikkirurgi ved Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

To introduktionsstillinger i Plastikkirurgi er ledig til besættelse pr. 01.09.2024 eller efter aftale og et år frem.

Plastikkirurgisk Afdeling er eneste specialafdeling i Region Nord og fungerer som Regionsafdeling for Nordjylland. Vi behandler en bred vifte af plastikkirurgiske tilstande. En stor del af patienterne behandles for modermærkekræft eller hudkræft. Du vil få en selvstændig funktion på vores ambulante operationsstue, naturligvis under supervision, således at du hurtigt opnår basale kirurgiske kompetencer. Du vil også komme til at assistere til vores større indgreb i fuld bedøvelse, det drejer sig hovedsageligt om operation for modermærkekræft, hudreduktion efter stort vægttab, ”top”-kirurgi af transkønnede og brystrekonstruktioner. Du kommer også til at indgå i vores vagtlag.

Vi modtager årligt over 5000 nye henvisninger, heraf er mere end halvdelen cancerpatienter. Afdelingen bemandes i øjeblikket af fire overlæger, tre læger i HU forløb og tre læger i I-stillinger. 
 
Afdelingen har tætte samarbejdsrelationer med patologi, onkologi, nuklearmedicin og mammakirurgi. 

Den daglige virksomhed er baseret på to operationslejer i generel anæstesi, samt to lejer til mindre kirurgi i lokal anæstesi. Vi har udefunktion i Hobro to dage om ugen til dagkirurgiske indgreb. Dertil kommer en betydelig ambulatoriefunktion.

Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Lene Birk-Sørensen eller UAO Gete Toft.

Ansøgningsfrist er den 01.07.2024. Samtaler forventes afholdt i uge 27, evt. den 04.07.2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt