Operationssygeplejerske til ortopædkirurgisk operationsgang Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Sygeplejerske søges til Ortopædkirurgisk operationsafsnit (OKO) i Hjørring

Ved Ortopædkirurgisk Operationsafsnit (OKO) i Hjørring søger vi sygeplejerske til fastansættelse på 37 timer pr. 1. april 2026 eller efter aftale.

Hvis du  drømmer om at blive en del af et dygtigt og engageret team, trives med korttidskontakt og ønsker at udvikle dig fagligt, så er der muligheder her nu.

Om afsnittet
OKO er et operationsafsnit i kontinuerlig udvikling. Vi arbejder målrettet med optimering af vores patientflow og arbejdsgange - altid med fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Vi har 5 operationslejre, hvoraf et er dedikeret til akutte operationer. Vi varetager både akut og elektiv ortopædkirurgi og har døgnberedskab.

Introduktion og oplæring
Når du starter hos os, tilpasses din introduktion dine tidligere erfaringer og kompetencer. Du tilknyttes 1-2 erfarne mentorer, som følger dig i oplæringsperioden. Du kommer også i følgevagter, så du bliver tryg ved afsnittets arbejdsgange og rutiner.

Vagttider og tilkaldevagt
  • Hverdage: Effektiv tjeneste kl. 13.00 - 23.00, derefter rådighedsvagt fra hjemmet til kl. 08.00 næste morgen.
  • Weekender/helligdage: Effektiv tjeneste kl. 08.00 - 18.00, derefter rådighedsvagt fra hjemmet til kl. 08.00 næste morgen.
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og stærkt kollegialt sammenhold
  • Et team med høj faglig ekspertise og stort engagement
  • En kultur hvor kvalitet og patientsikkerhed er i højsædet
  • Gode muligheder for læring, faglig fordybelse og specialisering i instrumentsygepleje
  • En varieret arbejdsdag med mange forskelligartede sygeplejeopgaver
  • Gennemsigtig vagtplan med ca. hver 4. weekend ud fra grundplan på 17 uger (dog med fleksibilitet i ferieperioder)
Vi forventer, at du
  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Sætter patienten og høj faglighed i centrum
  • Er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og har gode kommunikationsevner
  • Er nysgerrig, initiativrig og tænker i løsninger
  • Har teknisk snilde og logisk sans - vi arbejder med mange avancerede instrumenter
  • Trives i et tværfagligt miljø
  • Har erfaring eller interesse for ortopædkirurgisk sygepleje (ikke et krav men en fordel)
Praktisk information
  • Stillingen henvender sig til sygeplejersker med dansk autorisation
  • Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
  • Samtaler forventes afholdt d. 24. februar 2026
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Rikke Søby Laursen på rsl@rn.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

Kontakt