Servicemedarbejder til Diabeteshuset, Hospitalsbyen Aalborg – eventuelt fleksjobber

Har du smil på læben og er imødekommende? Er du morgenfrisk og stabil?

Så er du måske vores nye kollega.


Vi tilbyder
En stilling som servicemedarbejder, hvor du bliver en del af en veletableret stab, som består af 10 personer. Staben løfter en bred vifte af opgaver i fællesskab. Derudover udgør dine nærmeste kollegaer de øvrige ansatte i Diabeteshuset. Vi er tilsammen et stærkt og dynamisk miljø, hvor vi sætter en ære i service og samarbejde.

Stillingen er på 20 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 8.30-12.30 mandag-torsdag og kl. 8.00-12.00 om fredagen. Der kan lejlighedsvis blive behov for eftermiddags-/aftenarbejde.


Dine primære opgaver/ansvarsområder omfatter
  • Servicering af café og vente-/væreområder, herunder gå til hånde i café ved behov
  • Servicering af personalekantine, herunder løbende oprydning i køkken og håndtering af kaffemaskiner og vandmaskine
  • Lettere rengøring i personalekantine og køkken
  • Servicering af kopirum og mødelokaler
  • Koordinering af opgaver og aktiviteter med resten af staben
  • Hvis tiden tillader det, vil du også kunne være med til at byde besøgende velkommen/værtinderolle, guide og vise vej ved behov


Om dig
Du evner at arbejde selvstændigt, struktureret med et godt blik for detaljen, så du altid når i mål med at løse opgaven. Du er god til at prioritere og navigere i en hverdag, som til tider kan være hektisk og uforudsigelig. Du trives med samarbejde med dine kolleger og skabe positive og varige relationer i en stor og forskelligartet organisation.

Som person trives du i et team, hvor professionalisme, fleksibilitet, hjælpsomhed og uhøjtidelighed er en naturlig tilgang til arbejdsopgaverne. Du bidrager aktivt til det gode fællesskab på arbejdspladsen og nyder at være et sted, hvor der stilles krav til det udførte arbejde, men hvor der samtidig er plads til at vende både stort og småt.


Praktiske informationer
Ansøgningsfrist er den 12. september 2024. Samtaler forventes afholdt d. 16. september.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.


Har du yderligere spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Stabschef Charlotte Albeck på telefon: 29629579 eller e-mail: charlotte.albeck@rn.dk


Om Steno Diabetes Center Nordjylland
Steno Diabetes Center Nordjylland blev etableret 1. januar 2018 på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Vi er en del af et nationalt netværk af diabetescentre, der sammen skal arbejde for at løfte diabetesindsatsen til et internationalt niveau og gøre en betydelig positiv forskel for alle borgere med diabetes. Steno Diabetes Center Nordjylland er etableret som et selvstændigt center med en bestyrelse, egen ledelse og eget budget. Centret er organisatorisk, driftsmæssigt og fysisk forankret ved Aalborg Universitetshospital. Læs mere www.SDCN.dk
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt