Området for Rehabilitering og Socialt Udsatte Borgere
Området for Rehabilitering og Socialt Udsatte Borgere er en del af Region Nordjyllands Specialsektor.
Områdets ydelser dækker midlertidige ophold til funktionelle hjemløse borgere, sikrede pladser på døgninstitution for børn og unge, samt rehabilitering til traumatiserede flygtninge.
Tilbud på området
Den sikrede institution Kompasset
Kompasset er en sikret døgninstitution for børn og unge. Institutionens målgruppe har ofte meget alvorlige sociale, personlige og evt. psykiatriske problemstillinger. Institutionen ønsker at være kendetegnet ved at være en institution i faglig særklasse.
Forsorgshjemmet Aas
Et forsorgshjem, der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som ikke har, eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Mens du er her, kan du blive tilbudt afrusning, hvis det er nødvendigt for at iværksætte den sociale støtte, du har brug for.
Rehabiliteringscenter for Flygtninge
RCF er et tværfagligt behandlingscenter for flygtninge med PTSD. Behandlingen varetages af sygeplejerske, psykiater, socialkonsulent, psykologer og fysioterapeuter.