Tarmkræft er en af de hyppigst forekommende kræftformer i Danmark. Det er en alvorlig sygdom, der er forbundet med høj dødelighed. Tarmkræft giver ofte først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uklare.
Formålet med screening for tarmkræft er at konstatere tarmkræft i et tidligt stadie, så det er muligt at iværksætte tidlig behandling. Tidlig behandling kan betyde mere skånsom behandling og bedre overlevelse.
Ved screening for tarmkræft vil det i nogle tilfælde være muligt at konstatere forstadier til kræft, der eventuelt kan følges og/eller behandles, så kræft ikke udvikles.
Der kan være både fordele og ulemper ved screening for tarmkræft. Det er op til den enkelte borger at tage stilling til, om deltagelse er relevant. Er du i tvivl, kan din egen læge eventuelt rådgive dig.
Mulige fordele ved screening
- Lavere dødelighed af tarmkræft: Opdages kræft i tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Ved at deltage i screening for tarmkræft kan risikoen for at dø af tarmkræft nedsættes.
- Skånsom behandling: Hvis kræft opdages tidligt, er der bedre mulighed for, at der kan anvendes mere skånsom behandling.
- Forebyggelse: Ved screening for tarmkræft er det endvidere muligt at opdage polypper i tarmen, der med tiden kan udvikle sig til kræft. Det vil sige, at forstadier til kræft kan opdages og behandles, inden kræft udvikles og giver symptomer.
Mulige ulemper ved screening
- Falsk alarm :Viser screeningsundersøgelsen (analyse af afføringsprøven) spor af blod, er det ikke ensbetydende med tarmkræft eller anden alvorlig sygdom i tarmen. Blodet kan stamme fra f.eks. hæmorider eller rifter.
- Falsk tryghed: Screening for tarmkræft foregår ved at analysere en afføringsprøve for spor af blod. Det er den bedste og mest simple screeningsmetode på nuværende tidspunkt, men den er ikke helt sikker. Det betyder, at nogle borgere kan have eller få tarmkræft, selvom analysen af afføringsprøven ikke viser spor af blod.
- Uro i ventetiden: Der vil være ventetid til at modtage svar på screeningsundersøgelsen. Derudover vil der være ventetid til eventuelt yderligere undersøgelse af tarmen (kikkertundersøgelse). Ventetiden kan give uro og bekymring.
- Overbehandling: Ved deltagelse i screening for tarmkræft kan enkelte borgere få påvist kræft, der i nogle tilfælde ikke ville have vist sig i borgerens livstid. Findes spor af blod i afføringsprøven, indkaldes borgeren til en kikkertundersøgelse af tarmen. Ved en kikkertundersøgelse kan det vise sig, at tarmen ser normal ud på trods af blod i afføringen. Ved kikkertundersøgelsen kan der også påvises polypper, som ikke udvikler sig til kræft. Det skyldes, at de polypper, som kan udvikle sig til tarmkræft, ikke kan udpeges med sikkerhed.
Der kan derfor være risiko for, at deltagelse i screening for tarmkræft fører til unødvendig undersøgelse og behandling, der i sjældne tilfælde kan give skadevirkninger.
- Selve prøvetagningen: Det kan måske opleves som grænseoverskridende og ubehageligt at skulle tage en afføringsprøve og sende den med posten.
