Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har indgået den gældende Sundhedsaftale i 2019.
Aftalen indeholder fem politiske pejlemærker, der skal bidrage til den fælles vision.
Tidligere aftalte sundhedsaftaler, hvor der er fuld kommunal tilslutning til, er samlet i den del af Sundhedsaftalen, der kaldes Den Tværsektorielle Grundaftale.
Sundhedsaftalen, Sundhedsaftalens bilag og Den Tværsektorielle Grundaftale kan findes på www.rn.dk/sundhedsaftalen2019. Her findes også en nærmere beskrivelse af Sundhedsaftalens administrative og politiske organisering.
Denne supplerende sundhedsaftale er et supplement til Sundhedsaftalen, og omfatter aftaler indgået mellem Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune. Den supplerende aftale gælder frem til 31. december 2023. Dog kan der være særlige aftaler i forhold til de konkrete indsatser.
Region Nordjyllands supplerende aftaler med de nordjyske kommuner kan også findes på www.rn.dk/sundhedsaftalen2019.
Supplerende aftale om Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Muskel-skelet
Frederikshavn Kommune har indgået aftale om den sygdomsspecifikke samarbejdsaftale på Muskel-skeletområdet, som omhandler borgere med smerter i lænderyggen.
Aftalen beskriver alene det initiale forløb i primærsektoren, når en borger henvender sig til egen læge eller en kiropraktor med lændesmerter, og har fokus på hurtig udredning og igangsætning af behandling.
Hvis borgeren i løbet af en periode på ca. 8 uger ikke har en bedring i sin situation, så kan vedkommende henvises til sekundærsektoren.
Der er ikke beskrevet en sundhedsfaglig indsats i kommunerne indenfor de første 8 uger, men der er lagt op til, at der i kommunerne fokuseres på den arbejdsmarkeds relaterede indsats. Link til aftalen:
Se aftalen om patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderyg-smerter
Se den forkortede udgave af samarbejdsaftalen her.
(Under revision).
Palliativ indsats
Frederikshavn Kommune ønsker, at kunne bidrage til at borgerne får en værdig død.
I den sidste periode af livet, kan der være behov for meget hjælp fra Den kommunale Sygepleje.
Det er vurderingen, at der kan ydes en bedre støtte, hvis Den Kommunale Sygepleje har mulighed for at få sparring direkte fra en læge i Det Palliative Team:
Den kommunale Sygepleje i Frederikshavn Kommune har mulighed for at kontakte den palliative vagt og rådgivningsordning, som beskrevet i den fællesregionale vagtordning:
Etablering af palliativ vagt- og rådgivningsordning på det palliative område.
Pr. 1/8-15 oprettes der en fællesregional vagtordning gældende for alle patienter i regionen, der er tilknyttet den palliative organisation. Ved etableringen af denne vagtordning vil det i hele døgnet være muligt for praktiserende læger, vagtlæger og bagvagter på regionens sygehuse, samt sygeplejersker på de specialiserede palliative afsnit (Palliativt sengeafsnit, Farsø og hospicerne i Frederikshavn og Aalborg) at få telefonisk kontakt til en læge fra det specialiserede palliative niveau, hvis der opstår behov for at konferere disse patienter.
I vanlig dagarbejdstid kontaktes det team, patienten er tilknyttet. Telefonvagten kan kontaktes på tlf. på hverdage mellem kl. 15.00 og 8.00, dog fredage kl. 14.30 til mandage kl. 8.00. Vagten dækkes også på helligdage.
Hermed sikres kort afstand mellem de aktuelle sygdomsproblematikker (på hospi-ce, i eget hjem, på plejehjem eller andet) og lægeassistance med erfaring i proble-matikker vedrørende palliative patienter.
Supplerende aftale om træning i stedet for operation
Frederikshavn Kommune har tilsluttet sig aftalen om samarbejde vedrørende indsatsen omkring træning i stedet for operation.
Målgruppen er borgere i Nordjylland med knæartrose.
Samarbejdet om indsatsen er beskrevet i ”Model for arbejdsdeling, henvisning og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere med knæartrose”. Aftalen tager udgangspunkt i en tiltagende god evidens for at borgere med let og moderat knæartrose kan hjælpes med træning. Det er derfor hensigten med indsatsen, at disse borgere først henvises til kirurgisk vurdering i sekundærsektoren, når mulighederne for behandling og træning i primærsektoren er udtømte. Modellen indeholder blandt andet anbefalinger, der skal bistå almen praksis med at henvise til træning i kommuner og hos private praktiserende fysioterapeuter.
Se aftalen om træning i stedet for operation her.
(Under revision).