Mange afdelinger på Aalborg UH har længe brugt øretermometre, når temperaturen hos en indlagt patient skulle kontrolleres. Men faktisk har ingen rigtig vidst, om termometrene var til at stole på.
Det fortæller lektor ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Lone Jørgensen, der har været en leder af den forskergruppe, som har afprøvet øretermometrenes troværdighed:
- Når man i sundhedsvæsenet har brugt øretermometre, har man faktisk ikke gjort det med evidens, og man har ikke fulgt den kliniske retningslinje på området, som foreskriver at tage temperaturen på den gammeldags facon med et termometer rektalt som førstevalg, forklarer hun.
Sammen med kvalitetskoordinator Kristina Fischer Rosenkilde og sygeplejerske med tværgående opgaver Birgitte Boll har Lone Jørgensen undersøgt, om tiden var moden til en opdatering af den kliniske retningslinje.
- Vi har med assistance fra Medicinsk Bibliotek lavet en systematisk gennemgang af 2.000 artikler, og vi så nogle tegn på, at øretermometre kunne være fordelagtige. Derfor valgte vi at supplere med en undersøgelse her på Aalborg UH, fortæller Lone Jørgensen.
31 afdelinger fra 7 forskellige matrikler har deltaget i undersøgelsen, hvor i alt 274 patienter fik målt deres temperatur både rektalt og med et øretermometer af samme mærke og model.
- Resultatet viste, at øretermometeret har en præcision svarende til en rektal måling, så længe temperaturen måles til 37,5 grader eller derunder. Har patienten feber, er der fortsat brug for en efterkontrol på den gammeldags facon, fortæller Lone Jørgensen.
Forbedring for patienter og medarbejdere
At personalet nu med ro i sjælen kan screene for feber via et øretermometer vækker begejstring, ikke bare hos patienterne men også blandt personalet.
- I undersøgelsen spurgte vi patienterne til deres præferencer – og ikke overraskende foretrak langt størsteparten temperaturmåling i øret. Men der er også store ressourcemæssige besparelser at hente, idet rektalmålinger kan være en krævende sygeplejefaglig aktivitet, fortæller Lone Jørgensen.
Forskergruppen er på vej med en videnskabelig artikel om deres fund, men allerede nu har projektet ført til en ændring i Aalborg UH’s PRI-dokument om temperaturmåling hos voksne indlagte patienter. Forskerne har desuden været rundt på hospitalets afdelinger for at udbrede studiets resultater til deres kollegaer.
- Vi har også præsenteret resultaterne på Sygeplejesymposiet, og senere skal jeg til Island for at fremlægge dem på en nordisk konfererende for sygepleje. Men nok så vigtigt er vi nu blevet bedt om at bidrage til en opdatering af den nationale kliniske retningslinje på området, så screening for feber med øretermometer kan blive førstevalg i hele landet, siger Lone Jørgensen.
Kvalificeret forskningsstøtte er afgørende
Leder af Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, professor Mette Grønkjær mener, at studiet er et skoleeksempel på betydningen af forskning i klinisk sygepleje og i arbejdet på at sikre, at alle led i den kliniske praksis sker på et evidensbaseret grundlag.
- Projektet vidner også om, at kvalificeret forskningsstøtte er en forudsætning for, at undersøgelser af denne slags kan udføres systematisk og i henhold til de krav, der er til videnskabelighed, så resultaterne kan få national gennemslagskraft. Det er derfor vigtigt at have en organisation, der kan tage projektledelsen på sig, og som har forskningskompetencerne, idet afdelingerne ofte ikke selv har ressourcerne til at løfte denne opgave, siger Mette Grønkjær.
Foruden Medicinsk Bibliotek har forskergruppen i studiet også samarbejdet med Center for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet og forskningsstøttefunktionen Forskningsdata og Statistik på Aalborg UH.