’Øjet er sjælens og kroppens spejl’ er ikke bare gammel talemåde. Faktisk er der noget om snakken, og læger har længe brugt et dybt kig i øjnene til at få et praj om alt fra blodtryk til stress og nyresygdomme.
Nu viser ny forskning, at også skader på centralnervesystemet kan afsløres med et billede af øjets nethinde.
- Omkring halvdelen af alle patienter med diabetes udvikler nerveskader som følge af deres sygdom. For at kunne sætte ind med forebyggende tiltag, er det afgørende, at skaderne opdages så tidligt som muligt, fortæller forsker ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet Christina Brock.
Derfor er det banebrydende, at hun og kollegaer fra hospitalets Øjenafdeling og Steno Diabetes Center Nordjylland netop har offentliggjort resultaterne af et nyt studie, som viser, at tykkelsen på nervelaget i øjets nethinde er en indikator på, om der er optræk til nerveskader:
- Tidligere studier har vist, at et henfald af nerver i øjets nethinde er forbundet med det, vi kalder perifer neuropati, der kan vise sig som føleforstyrrelser i hænder og fødder. Det bekræfter vores studie, men det nye er, at vi nu også kan bruge nervelagets tykkelse som en indikator for systemisk nerve-nedbrydning, altså skader på de nerver, der styrer de indre funktioner som hjertet og hjernen, fortæller Christina Brock.
Ny viden fra eksisterende skanninger
Billedet af øjets nethinde, der kaldes en OCT (Optical Coherence Tomography)-skanning, er en del af den øjenundersøgelse, man allerede i dag foretager på patienter med diabetes. Her skanner man nethinden for at se, om der er tegn på diabetisk øjensygdom, der kan føre til blindhed.
- Med skanninger, som allerede findes, har vi nu mulighed for at få et billede af hjernens sundhedstilstand og vurdere patienternes risiko for at udvikle systemiske nerveskader. Det er interessant, ikke mindst fordi vi i dag ikke ved, hvorfor nogle diabetespatienter er mere disponible for at udvikle nerveskader end andre, forklarer Christina Brock.
Den nye viden vil ifølge professoren kunne bruges til en mere individuel rådgivning og behandling af patienter med diabetes.
- I dag giver vi en masse gode råd om at holde et stramt reguleret blodsukker, undgå forhøjet blodtryk, passe på kolesteroltallet, spise en alsidig kost, motionere og så videre. Men kan et billede af nervelagstykkelsen i øjets nethinde give en pejling på, om man har stor risiko for at udvikle nerveskader, vil vi i sundhedsvæsenet kunne udpege de patienter, hvor vi bør holde ekstra øje og koncentrere ressourcerne, siger Christina Brock.
I studiet har forskerne desuden fundet, at tykkelsen på nervelaget mindskes allerede inden, man opfanger de små udposninger, blødninger eller forkalkninger af blodkar i øjet, som normalt er en indikator for begyndende diabetisk øjensygdom eller nyreskader. Derfor er håbet, at nervelaget også kan bruges til at afsløre disse sygdomme på et langt tidligere stadie, end det er muligt i dag:
- Det er en hypotese, vi har brug for at udfordre nærmere i større studier, som inddrager flere patienter med både type 1 og type 2-diabetes, siger Christina Brock.
Forskningsmiljø med mulighed for tværfaglighed
Forskningsprojektet er ifølge Christina Brock et vidnesbyrd om, at der på Aalborg UH er et miljø, som giver mulighed for enestående tværdisciplinært forskningssamarbejde:
- I Aalborg er der kort fysisk og mental afstand mellem vores kliniske afdelinger, og vi kender hinanden så godt, at vi nemt kan mødes, når idéerne til et nyt projekt opstår. Det betyder, at vi kan generere hypoteser og træffe effektive beslutninger om at lægge ressourcer i fælles projekter. Det sætter jeg enormt stor pris på, siger hun.
Foruden Øjenafdelingen på Aalborg UH og Steno Diabetes Center Nordjylland er projektet gennemført i samarbejde med den engelske virksomhed Miltons samt professor ved Uppsala Universitet, Per Hellström.