Aalborg Universitetshospitals ForskningsKUBER er betegnelsen for udvalgte forskningsområder med stort klinisk potentiale, som har fået tildelt særlig støtte fra hospitalet. I efteråret blev sløret løftet for to nye KUBER, hvor professor og overlæge ved Klinisk Biokemi, Aase Handberg står i spidsen for den ene.
I ForskningsKUBEN NGDx (Next Generation Diagnostics) arbejder hun og kollegaer fra Klinisk Biokemi og Klinisk Immunologi på at udvikle et nyt screeningsredskab, der tager udgangspunkt i såkaldte ”ekstracellulære vesikler” fra blodprøver:
- Målet med projektet er at udvikle en "pipeline" til at kunne udføre diagnostik baseret på ekstracellulære vesikler. Vi tror på, at det et godt bud på fremtidens diagnostik, hvor en blodprøve kan erstatte vævsprøver eller bekostelige skanninger, og som formentlig kan vise tegn på sygdom langt tidligere end de nuværende metoder, fortæller Aase Handberg.
Ekstracellulære vesikler er et relativt nyopdaget kommunikationssystem mellem celler og væv:
- Ekstracellulære vesikler er små udposninger på kroppens celler, der bliver udskilt som bittesmå kugler til blandt andet blodet, nærmest som små ”kuverter”, indeholdende fragmenter fra den celle, de er blevet udsendt fra, forklarer Aase Handberg.
Fidusen er, at fragmenterne kan indeholde vigtig information om eventuelle sygdomme. Forskerne ser derfor de ekstracellulære vesikler som potentielle ”små sladrehanke”.
Projektet gik officielt i gang 1. januar, men allerede sidste år ansatte projektgruppen to bioanalytikere, som skal stå for de avancerede laboratorieundersøgelser, der er fundamentet for hele projektet.
Starter med fedtlever
Forskerne har udset sig områderne tyktarmskræft og fedmekomplikationer som udgangspunkt for deres studier. På begge områder kan tidlig diagnostik være afgørende.
- Det første, vi går i gang med, er fedmekomplikationerne. Fedme er et stigende problem i befolkningen, både i Danmark og internationalt, og fedme er forbundet med komplikationer som Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Men det er ikke alle med fedme, der får disse komplikationer, og vi mangler nogle gode værktøjer til at kunne forudsige, hvem der er i størst risiko, forklarer Aase Handberg.
Det er især hos de personer med fedme, hvor der ophobes fedt i leveren – også kaldet ikke-alkoholisk fedtleversygdom – at risikoen for at udvikle diabetes og hjerte-kar-sygdom stiger.
- Derfor vil det være en fordel, hvis vi kan udvikle en test, der kan påvise fedtleversygdom, som kan bruges i almen praksis, så man kan identificere de personer, man skal holde fokus på med henblik på forebyggelse og tidlig behandling, siger Aase Handberg.
Ifølge professoren er de nuværende metoder til diagnostik via biopsi eller billeddiagnostik ikke velegnede som screeningsværktøj i en stor befolkningsgruppe. Derfor vil en blodbaseret diagnostik være et stort skridt fremad.
- Har en person udviklet fedtlever, som skyldes ophobning af fedt i levercellerne, er antagelsen, at vi kan se det i de ekstracellulære vesikler, fortæller Aase Handberg.
Antistoffer skal skelne mellem syg og rask
Forskergruppen har netop afsluttet arbejdet med at identificere en liste med over 100 mulige overflademarkører, der kunne være specifikke for fedtlever. Og nu går de i gang med at finde og indkøbe kommercielt tilgængelige antistoffer, der passer til disse markører og som kan bruges til at identificere vesiklerne med:
- Målet er herved at finde frem til, hvilke antistoffer, der er bedst egnede til at skelne mellem syg og rask, og som er vævsspecifikt. I første omgang vil vi udvælge de 10 bedst egnede, og disse skal efterfølgende valideres i et større studie, forklarer Aase Handberg.
Mens forskerne arbejder på at udvælge antistoffer og teste dem på vesikler fra fedtleverceller, er de i gang med at få godkendelser i hus til den del af studiet, der handler om at bruge blodprøver til at afsløre tidlige tegn på tyktarmskræft.
Her er målet at udvikle en screeningstest, hvor deltagerne skal kunne dryppe en dråbe blod ud på et stykke filtrerpapir, som så sendes ind til analyse på et laboratorium. En sådan metode har flere fordele frem for det nuværende screeningsprogram, som er baseret på afføringsprøve, og som giver mange falsk positive og generelt har en lav tilslutning i befolkningen.
- Vi begynder så småt at afsøge litteraturen for overflademarkører og finde egnede antistoffer, og når de sidste godkendelser er på plads, kan vi forhåbentlig gå i gang med denne del også, på den anden side af sommerferien, siger Aase Handberg.