Aflyste og udsatte operationer er et emne, der hyppigt debatteres i medierne. Det gælder også på hjerteområdet, hvor den slags desværre heller ikke hører til sjældenhederne, hverken på Aalborg Universitetshospital eller på landets øvrige hospitaler.
- I Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har vi gennemført en undersøgelse blandt hjertekirurgiske patienter, som fik udsat deres operation, efter de havde modtaget information om deres operationsdato. Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvordan en udsættelse påvirker patienterne psykisk, og om udsættelserne medfører komplikationer i ventetiden, fortæller Jan Jesper Andreasen, der er professor emeritus ved Aalborg Universitet og tidligere ledende overlæge ved Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling.
I samarbejde med hjertepsykolog Helle Spindler fra Aarhus Universitet har forskergruppen sammenlignet alle patienter, der fik deres operation udsat en eller flere gange med en kontrolgruppe af patienter, der blev opereret som planlagt.
Patienter overvejende trygge ved udsættelser
Forskernes undersøgelse viser, at de fleste patienter har tillid til, at en eventuel udsættelse af deres operation sker på baggrund af en grundig lægelig vurdering af, om udsættelsen kan medføre nogen risiko for deres liv og helbred.
- Det er vores indtryk, efter interviews og en spørgeskemaundersøgelse, at patienterne er trygge ved tanken om, at lægerne har vurderet, at der ikke er nogen betydende risiko for liv og helbred ved at udsætte den planlagte operation. Vores undersøgelse viste da heldigvis også, at lægerne er gode til at finde de patienter, som tåler en operationsudsættelse, da ingen patienter fik behov for akut operation i løbet af den forlængede ventetid, fortæller Jan Jesper Andreasen.
De patienter, som havde sværest ved at håndtere beskeden om en udsat operation, var de der fik operationen udsat mellem 1 og 14 dage.
- Disse patienter udviste overordnet lette tegn på øget depression og angst, mens patienter med længere udsættelse end 14 dage bedre kunne forlige sig med – og vænne sig til – tanken, fortæller Jan Jesper Andreasen.
Han fortæller, at øget nervøsitet og angst er velkendt blandt patienter umiddelbart op til en planlagt hjerteoperation, og at denne angst øges umiddelbart i forbindelse med en operationsudsættelse.
Undersøgelsen viser desuden, at ingen patienter oplevede dårligere operationsresultater, end hvad lægerne oprindeligt forventede, og heller ingen patienter døde i ventetiden.
Covid-19 gav ikke flere aflysninger
I alt 464 patienter indgik i undersøgelsen, der dækker over en periode, som strækker sig fra nogle måneder før Covid-19-pandemiens begyndelse til en tid inde i pandemien. Dermed omfatter undersøgelsen også den velkendte nedlukning af en række aktiviteter på hospitalet som følge af pandemien.
- Til vores overraskelse var forekomsten af operationsaflysninger hyppigst før pandemien (42% af alle planlagte operationer), mens andelen af aflysninger under Covid19-pandemien faktisk var nogle procentpoint lavere (39%), fortæller Jan Jesper Andreasen.
Han mener derfor ikke, at man kan give pandemien skylden for at være årsag til den hyppige aflysning af hjerteoperationer.
- Den høje frekvens af udsatte operationer er under alle omstændigheder ikke noget at være stolt af, fortæller Jan Jesper Andreasen videre.
Blandt de patienter, der fik deres operation udsat, oplevede de fleste (76%) kun en enkelt udsættelse, mens 19% af patienterne fik udsat deres operation to gange. Knap 5% af de aflyste patienterne blev udsat tre gange eller flere.
Et kompliceret sæt af tandhjul
Ifølge Jan Jesper Andreasen er mangel på personale, mangel på opvågningspladser i thorax-intensivafdelingen samt manglende sengepladser i sengeafdelingen de hyppigste årsager til, at planlagte operationer må udsættes.
- De mange operationsudsættelser understreger, at et indlæggelsesforløb er et kompliceret sæt af tandhjul, der skal passe sammen. Selvom vi ikke har udført nogle sundhedsøkonomiske analyser i relation til vores forskningsprojekt, skal man ikke være økonom for at kunne se, at det for eksempel ikke økonomisk rentabelt at have et helt operationshold på arbejde uden, at der kan opereres, fordi patienten fx ikke kan modtages i opvågningen efter operationen eller i sengeafdelingen næste dag. Heldigvis viser vores undersøgelse, at udsættelser sker med afsæt i lægelige vurderinger af den enkelte patient, som sikrer, at udsættelserne ikke får negative konsekvenser for det kliniske udfald, slutter Jan Jesper Andreasen.
Undersøgelsens resultater er publiceret oktober-udgaven i Journal of Clinical Nursing, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/jocn.16818