Region Nordjylland arbejder løbende med at synliggøre forskellige sundhedsmæssige problemstillinger. De nyeste publikationer kan downloades her på siden.
Region Nordjylland offentliggjorde i marts 2014 sin tredje sundhedsprofil "Sundhedsprofil 2013 - Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland". Du kan downloade rapporten under "Links og filer". Du vil desuden kunne læse mere om sundhedsprofilen her.
Region Nordjylland og de nordjyske kommuner valgte i 2007 at sætte et særligt fokus på social kapitals betydning for sundhed - et fokus der er blevet fulgt op i sundhedsprofilerne 2010 og 2013.
Bevæggrunden for at sætte særlig fokus på social kapital, er, at social kapital i form af netværk, tillid og normer om gensidighed gennem længere tid har været i stigende fokus, når det gælder den enkelte borgers sygdom, sundhed og trivsel. Selvom borgeren kan trække på social kapital fra mange forskellige fællesskaber, er der gode grunde til at fokusere særligt på lokalområdet og de netværk, normer og gensidige tillidsrelationer, der eksisterer eller mangler her.
Du vil kunne læse meget mere om social kapital og sundhed i hovedrapporten "Social kapital og sundhed - analyser fra Nordjylland" og i en kortere udgave.