Hvis du skal til Grønland, skal du inden afrejse have taget en COVID-19 test. Testen rekvireres af Rigshospitalet.
Henvisning til test
For at få oprettet en henvisning til test skal du sende en mail til: gronland-corona.rigshospitalet@regionh.dk.
Mailen skal indeholde følgende oplysninger:
- Sumut-kvittering vedhæftes
- Navn
- Telefonnummer som virker i Danmark
- Aktiv mailadresse
- Afrejsedato til Grønland
Rigshospitalet opretter efterfølgende en henvisning til podning.
Coronatest MED henvisning fra Rigshospitalet
Når du har fået en henvisning, skal du selv sørge for at booke tid til podning på www.coronaprover.dk. til en tid på et hospital, der geografisk passer dig bedst.
Se oversigt over teststeder i Nordjylland
Rigshospitalet sørger for dagligt at sende en liste med testresultater til Air Greenland forud for afrejse.
Coronatest UDEN henvisning fra Rigshospitalet
Har du ikke fået oprettet en henvisning via Rigshospitalet, men i stedet er blevet testet i Testcenter Danmark eller via egen læge, skal du udskrive et COVID-19 pas, som du medbringer på rejsen.
Et COVID-19 pas kan kun udskrives, hvis testsvaret er under 7 dage gammelt.
Bemærk dog at Air Greenland ikke accepterer et svar, som er mere end 5 dage gammelt før afrejse.
Opdateret information om rejser til Grønland
Vi henviser i øvrigt til https://www.nun.gl/, som løbende opdateres med information.