Når du har en henvisning fra en læge, skal du bestille tid til test til dit barn. Du kan som forælder bestille tid til dit barn med dit eget NEM-ID på www.coronaprover.dk.
Børn under 2 år med symptomer / som er nær kontakt
Skal dit barn under 2 år testes, fordi det har symptomer, skal du have en henvisning fra EGEN læge. Det samme gælder, hvis dit barn er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19.
I weekenden
Hvis dit barn har symptomer / er nær kontakt, kan du uden for egen læges åbningstid ringe til Lægevagten på 70 150 300. Lægevagten vil vurdere, om dit barn er så sygt, at det skal vurderes af en læge på hospitalet, og dit barn skal testes. Lægevagten kan dog ikke lave en henvisning til test.
Uden for egen læges åbningstid skal du således kontakte regionens Corona hotline for at få en henvisning til test:
Tlf. 97 64 84 63
Mandag-fredag 8.00-17.00
Weekend kl. 8.00-15.30
Helligdage kl. 8.00 – 13.30
Dette er vigtigt, da børn under 2 år kun kan testes på udvalgte steder.