Patientbefordringen i Region Nordjylland tager højde for den forøgede risiko for smitte med COVID-19.Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og de regionale retningslinjer.
Det betyder, at:
- alle patienter, der benytter patientbefordring, skal bruge mundbind. Der er få undtagelser. OBS: Læs reglerne for brug af mundbind længere nede på siden.
- forsædet i udgangspunktet ikke må benyttes
- der i en almindelig personbil kun må være en passager, som placeres på bagsædet
- der i en større bil kan sidde flere passagerer. Så vidt det er muligt, overholdes det anbefalede afstandskrav på 1 meter.
Når du benytter patientbefordring
Du må ikke have symptomer på COVID-19, når du benytter patientbefordring, og det er vigtigt, at du følger de almindelige anvisninger fra sundhedsmyndighederne.
Det vil sige:
- Brug mundbind under kørslen. OBS: Læs reglerne for brug af mundbind i afsnittet herunder.
- Hav god håndhygiejne
- Hold afstand til chauffør og andre patienter
- Host/nys i ærmet
- Rør ved mindst muligt i bilen
- Vend hovedet væk, hvis chaufføren fx skal hjælpe dig med sele eller fastspænding af kørestol.
Brug af mundbind i patientbefordring
Det er et krav fra sundhedsmyndighederne, at alle skal være iført mundbind, når de benytter patientbefordring. Her er de ting, du skal være opmærksom på:
1) Enkelte patienter er undtaget for kravet om mundbind. Det gælder børn under 12 år og patienter med:
- nedsat bevidsthedsniveau
- fysiske og/eller mentale svækkelser, der gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.
Patienter, der er undtaget for brug mundbind, vil i nogle tilfælde dele patientbefordring
med patienter, der bærer mundbind.
2) Patienter, der ikke KAN bære mundbind og er undtaget jf. ovenstående, må meget gerne sige det til chaufføren, så han ved hvorfor, de ikke bærer mundbind.
3) Patienter, der ikke VIL bære mundbind – og ikke vil fortælle hvorfor eller ikke er en del af gruppen, der er undtaget – får afslag på patientbefordring og kan ikke køre med.
4) Du skal selv medbringe mundbind til ud- og hjemturen. Det er dog muligt at få udleveret et mundbind af chaufføren, hvis du ikke har haft mulighed for at anskaffe dig et.
SMS-advisering
Det må forventes, at der kan ske mindre ændringer til allerede bestilte patientbefordringer. Derfor opfordrer vi alle patienter, der benytter patientbefordring til at tilmelde sig SMS-advisering. Læs mere om SMS-advisering her.