Specialsektorens botilbud arbejder med en række standarder, der stiller krav til kvaliteten af indsatsen. Standarderne har til formål at sikre kontinuerlig udvikling på en række centrale områder. Ni standarder retter sig mod borgerne og ydelsen, mens to standarder vedrører organisatoriske aspekter og medarbejdernes vilkår.
Standardprogram
Standardprogrammet systematiserer arbejdet på det enkelte tilbud med det formål at skabe overblik over arbejdsgange, opgaver og arbejdsmiljø, så en fortsat kvalitet og hensigtsmæssig udvikling sikres. Standardprogrammet består af 10 fælles nationale kvalitetsstandarder og én regionale standard: 9 standarder som retter sig mod borgerne og ydelsen, samt 2 der retter sig mod organisatoriske aspekter på tilbuddene.
Standarderne er generiske. Det vil sige, at standarderne gælder alle landets regionale, sociale boformer og institutioner, uanset hvilke målgrupper de retter sig mod, eller om beboergrupperne består af børn og unge eller af voksne.
I Region Nordjylland er der udarbejdet regionale retningslinjer for arbejdet med standarderne, som tilbuddene skal leve op til. På baggrund af disse har hvert tilbud udarbejdet lokale retningslinjer. Disse dokumenter fungerer som en umiddelbar anvendelig støtte og guide til medarbejderne, der arbejder med kvalitetsstandarderne i praksis.
Ydelsesspecifikke standarder
Organisatoriske standarder
Kvalitetscirklen
Arbejdet med standarderne skal ses som en kontinuerlig og cirkulær proces, der sigter mod en fortsat kvalitetssikring og -udvikling af de sociale tilbuds ydelse og arbejdsforhold. For at sikre dette arbejder de respektive tilbud ud fra en 4 trins model for hver standard.
Kvalitetsmodel trin 1
På kvalitetscirklens første trin udarbejder det enkelte tilbud lokale retningslinjer for den pågældende standard. Ud fra de overordnede krav i hver af de 11 standarder overvejer og beskriver hvert tilbud, hvordan de vil leve op til kravene i praksis. Med andre ord er det her, der laves en opskrift på, hvordan man har tænkt sig at arbejde med den pågældende standard på tilbuddet indenfor de rammer, der er udstukket fra nationalt og regionalt hold.
Kvalitetsmodel trin 2
På kvalitetscirklens andet trin er der fokus på at få indarbejdet de rutiner og tiltag, der er planlagt for at sikre kvaliteten af arbejdet med standarderne og retningslinjerne i praksis. Der er uddannet ressourcepersoner for arbejdet med kvalitetsmodellen, der bistår ledelsen i arbejdet med at implementere standarderne i praksis.
Kvalitetsmodel trin 3
På kvalitetscirklens tredje trin stopper tilbuddet op og vurderer på, om den indsats, der leveres inden for de enkelte standarder, fungerer optimalt. Med andre ord laves der en kvalitetsovervågning, hvor det vurderes, om borgerne får den bedst mulige kvalitet i indsatsen. Kvalitetsovervågning gennemføres som minimum hvert tredje år. Desuden får alle tilbud hvert 3. år en ekstern evaluering, hvilket uddybes nedenfor.
Kvalitetsmodel trin 4
På kvalitetsmodellens fjerde trin iværksættes der tiltag til kvalitetsforbedringer i praksis. Tiltagene beskrives i en handleplan. På den måde sikres det, at de forbedringsmuligheder, der er blevet tydeliggjort i forbindelse med kvalitetsovervågningen, bliver indarbejdet og implementeret på tilbuddet.
Ekstern evaluering af indsatsen
En vigtig del af arbejdet med kvalitetsmodellen er løbende at stoppe op og undersøge effekten af indsatsen for at sikre og udvikle kvaliteten i både ydelse og arbejdsvilkår på det enkelte tilbud. I standardprogrammet er det en del af konceptet at udforske praksis og vurdere på, om de arbejdsgangebeskrivelser, tilbuddet har udarbejdet, bliver anvendt og giver mening i praksis, eller om der skal udvikling til.
Intern kvalitetsovervågning
Hvert tilbud foretager minimum hvert tredje år en intern kvalitetsovervågning af arbejdet med standarderne (trin 3 i kvalitetscirklen).
Ekstern evaluering
Hvert tredje år foretages desuden en ekstern evaluering, hvor eksterne surveyors kommer på besøg og inspirerer tilbuddet til at se, hvordan der kan arbejdes videre med udviklingen af kvaliteten.
Besøgende foregår med udgangspunkt i "tracermetoden", der også er kendt fra sundhedsområdet. Ved tracer gennemgår surveyors en tilfældig borgersag og vurderer tilbuddets indsats i henhold til standardernes krav og intentioner. På den baggrund går surveyors i dialog med ledelse og medarbejdere på tilbuddet om, hvordan standardarbejdet kan blive endnu bedre til gavn for borgerne på tilbuddet.