Regionsrådsmøde mandag 25. april

Om Regionen

Vær med, når politikerne i Regionsrådet holder møde mandag 25. april. Det foregår i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst kl. 13.00.

Her skal Regionsrådet blandt andet godkende månedlig rapportering til Sundhedsministeriet vedrørende Nyt Aalborg Universitetshospital og de skal godkende afrapportering om Region Nordjyllands efterlevelse af databeskyttelseskrav for 2021.

De skal også godkende regnskabet for 2021 med henblik på overgivelse til revisionen, og de skal godkende temaer som udgangspunkt for den videre budgetlægning for Budget 2023, samt forslag til udmøntning af klimabudgettet for 2022

Endeligt skal Regionsrådet godkende plan for Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU) i 2022.

Har du et spørgsmål til Regionsrådet, kan du få et svar i den spørgetid, som hvert regionsrådsmøde begynder med.

Alle er velkomne. Du kan også følge mødet på www.rn.dk/direkte. Inden mødet kan du læse hele dagsordenen på www.rn.dk.
 

Opdateret