På Aalborg Universitetshospital vurderer kunstig intelligens, om hoften skal udskiftes

Sundhed, Sygehuse og Psykiatri

 På Ortopædkirurgisk Afdeling i Farsø benytter man sig, som det første sted i landet, af kunstig intelligens til at forudsige, om patienten kan have gavn af en knæ- eller hofteoperation eller ej. Resultaterne er gode, og man forventer at kunne implementere systemet i andre regioner.

  
Hvilke patienter vil egentlig have gavn af en operation? Og hvornår er det bedre for patienten at udskyde operationen og træne i mellemtiden?  På Aalborg Universitetshospitals matrikel i Farsø har lægerne sammen med KMD udviklet en AI-løsning til at understøtte beslutningerne med data. Resultaterne er lovende. 

Når der foretages knæ- eller hofteoperationer, er der en andel på 5-15 pct. af patienterne, som ikke får det optimale ud af operationen. Ikke fordi lægerne ikke er dygtige nok, men fordi mange komplekse faktorer som sygdomshistorik, alder, operationstidspunkt og livsstil spiller ind. Derfor var man på Ortopædkirurgisk Afdeling i Farsø begejstret, da man fik mulighed for at prøve kræfter med AI-løsningen ERVIN, der hjælper med at vurdere, om en patient med fordel skal have sin hofte eller sit knæ opereret. 

- Ambitionen var høj, da vi lagde fra land. Vi ønskede, at mindst 95 procent af patienterne, der kom under kniven, fik gavn af operationen. Den ambition er blevet indfriet, og derudover har vi siden september 2020 styrket indsigten i effekten af ikke at operere. Vi har nu valide data på, hvornår det gavner at behandle med træning og lignende i stedet for operation. Der er klart potentiale for, at løsningen også kan skabe værdi på andre områder end knæ- og hofteoperationer,” udtaler ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital i Farsø, Poul Hedevang Christensen.

Med det nye system har lægerne et redskab, som de kan vælge at bruge, når de modtager patienterne. Sammen med røntgen, undersøgelse, patientsamtale og opfølgende spørgeskemaer fungerer løsningen som beslutningsstøtte. Systemet forudsiger på baggrund af tidligere patienters indrapporteringer, hvordan det vil gå patienten i fremtiden, hvis patienten bliver opereret. ERVIN foreslår også, om det vil være lige så godt for patienten at udskyde operationen og supplere med træning i mellemtiden. 

Alt i alt gavner det patienten og hjælper med at sikre, at samfundets ressourcer til sundhedsydelser bruges optimalt.

Et solidt fundament af data

Forud for idriftsættelsen af systemet har man på Ortopædkirurgisk Afdeling i Farsø i over to år indsamlet patientdata via spørgeskemaer, hvor patienterne skulle vurdere deres egen sundhedstilstand. Derudover har landets dygtigste eksperter inden for knæ- og hofteområdet identificeret 68 forskellige risikofaktorer, der kan påvirke resultatet af operationen. Og på baggrund af disse oplysninger laver ERVIN en vurdering.

Der ligger altså et solidt fundament af data bag implementeringen, ligesom der løbende evalueres på erfaringerne. Der er bl.a. sat et PhD-projekt i søen af PhD-studerende Nanna Kastrup ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet.  

- Kunstig intelligens er et meget relevant emne, der afprøves i stigende grad inden for sundhedsområdet. Men viden om sundhedseffekten og økonomiske konsekvenser er stadig knap. Derfor er vi i gang med et forskningsprojekt, som skal undersøge kliniske og patientnære effekter og omkostnings-effektivitet ved anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med beslutninger om operative indgreb, fortæller hun.

I KMD er man begejstret over udviklingen og det gode samarbejde.

- Én ting er at have meget data, men det skaber først værdi, når data afslører mønstre, vi ikke selv havde opdaget. Al den data, som algoritmen er blevet fodret med sammenholdt med den enkelte patients forhistorie og udvikling over tid betyder, at lægerne kan træffe de bedste beslutninger med støtte fra data. I dette samarbejde om data kommer patienten i centrum gennem et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenet, regionen og leverandøren. Vores erfaringer er nu så gode, at løsningen sagtens kan blive udrullet over hele landet,” siger Rene Hauge Sørensen, der er leder af projektet i KMD.

Kontaktpersoner

For interview med  ledende overlæge Poul Hedevang Christnesen eller PhD-studerende Nanna Kastrup kontaktes:

Vivian Lamhauge Petersen, pressekonsulent i Region Nordjylland.

Tlf.: 29 13 37 71. Mail: vivian.petersen@rn.dk

For interview med projektleder hos KMD, Rene Hauge Sørensen, kontaktes:

Christoffer Hellmann, kommunikationschef hos KMD.

Tlf.: 25 29 17 84. Mail: che@kmd.dk


Opdateret