Regionsrådsmøde 28. marts

Om Regionen

Vær med, når politikerne i Regionsrådet holder møde mandag 28. marts. Det foregår i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst kl. 13.00.

Her skal Regionsrådet godkende månedlig rapportering samt Kvartals- og årsrapport til Sundhedsministeriet vedrørende Nyt Aalborg Universitetshospital og de skal godkende besvarelse til Sundhedsministeriet vedr. evaluering af anvendelsen af regionsklinikker.

De skal også godkende serviceniveauet for det samlede ambulanceberedskab fra april 2022 samt godkende en øget kapacitet på intensivområdet, således at i alt fire midlertidige intensivsenge gøres permanente i 2022.

Endvidere skal Regionsrådet godkende Regional Udviklingsredegørelse 2021 samt påbegyndelse af en ny Regional Udviklingsstrategi for perioden 2024-2027.

Endeligt skal Regionsrådspolitikerne behandle tre ansøgninger om råstofindvinding.

Har du et spørgsmål til Regionsrådet, kan du få et svar i den spørgetid, som hvert regionsrådsmøde begynder med.

Alle er velkomne. Du kan også følge mødet på www.rn.dk/direkte. Inden mødet kan du læse hele dagsordenen på www.rn.dk.


Opdateret