I 2023 er der er afsat 7 mio. kr. til udviklingsprojekter i regi af Uddannelsespuljen.
Fokusområder
Ansøgningerne i den åbne runde skal omhandle et af nedenstående 4 fokusområder for at kunne opnå støtte.
Læs mere om fokusområderne i Udmøntningsplanen
- Tema 1 - Kompetencer til fremtiden
- Tema 2 - Inkluderende faglige og sociale fællesskaber
- Tema 3 - Attraktive lokale uddannelsesmiljøer
- Tema 4 - Motiverende og tydelige uddannelsesveje
Krav
For at en ansøgning kan komme i betragtning til støtte fra Region Nordjyllands Uddannelsespuljegælder følgende krav:
- Ansøger skal være en nordjysk ungdomsuddannelsesinstitution eller en institution for forberedende grunduddannelse
- Ansøger skal medfinansiere projektet med min. 30% af de samlede udgifter
- Projektet skal bidrage til at opnå de mål, der fastsættes i Regionsrådet Uddannelsesplan og evt. underliggende udmøntningsplaner
- Projektet skal være fokuseret på udvikling. Der gives ikke støtte til drift
- Ansøger skal være villig til at offentliggøre/dele centrale resultater og vidensmateriale produceret i projektet
- Projektet har et samlet budget på minimum 250.000 kr.
- Ansøger har indsendt projektidé og ansøgning rettidigt
Hvis et projekt ikke lever op alle ovenstående krav, vil det ikke kunne komme i betragtning til støtte fra puljen.
Ansøgningskriterier
Projekter, der lever op til de beskrevne krav, bliver vurderet ud fra fire kriterier. Ansøgninger tildeles en samlet score baseret på, at ansøgningen for hvert kriterie vurderes som enten høj, middel eller lav. Kriterierne for udmøntningen i 2023 er som følger:
Bidrag til realisering af Uddannelsesplanens mål
Ansøgningen vurderes på hvordan projektet bidrager til at opfylde Uddannelsesplanens vision samt tematikkens mål
Nyhedsværdi i Nordjylland
Ansøgningen vurderes på i hvor høj grad projektet udvikler og udbreder ny viden og praksis i Nordjylland (på fx didaktik, pædagogiske metoder, organiseringer, aktiviteter).
Klarhed i projektplan/realiserbarhed
Ansøgningen vurderes på i hvor høj grad projektets idé og plan er forståelig og tydelig
Organisatorisk forankring
Ansøgningen vurderes på i hvor høj grad projektet vil arbejde strategisk og målrettet med implementering, forankring og udbredelse af projektets erfaringer og praksis.
I de tilfælde, hvor Region Nordjylland ikke kan imødekomme alle støtteværdige ansøgninger, kan det samlede felt af ansøgninger prioriteres ud fra yderligere principper om en bred geografisk spredning, den samlede effekt af projektet, samt betydning for forskellige uddannelsesretninger, med det formål at sikre, at de støttede projekter samlet set, kommer hele Nordjylland til gavn.
Indsend ansøgning
Ansøger skal oprette en profil i regionens digitale portal, Grant One, og indsende ansøgningen herigennem:
https://rn-uddannelse.grant.nu/profile/#/signup
Region Nordjylland indførte i november 2021 et nyt system til administration af puljer, Grant One. Systemet samler alle processer på ét sted. Som ansøger skal du bruge Grant One til at formulere din ansøgning, til indsendelse af ansøgning, til løbende dialog med din sagsbehandler og til løbende afrapportering af dit projekt samt økonomi. Alt er digitalt og ligger kun ét sted.
Vigtige datoer
Ansøgningsfrist: 15. januar 2023 kl. 12.00
Frist for dialog med sekretariat: 15. december 2022
Dialogen foregår på mail, m.davids@rn.dk, og i den indledende dialog skal projektets fokus være klart og projektets formål foreligge i skitseform.
Forventet politisk behandling i Udvalg for Regional Udvikling og Innovation: april 2023