Den Nordjyske Teknologipagt er et samarbejde mellem Region Nordjylland og et bredt partnerskab bestående af de nordjyske uddannelsesinstitutioner, Erhvervshus Nordjylland, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Astra og KKR.
Hvad er formålet med Teknologipagten?
Formålet med Den Nordjyske Teknologipagt er at sikre, at private og offentlige virksomheder i Nordjylland har adgang til medarbejdere med tekniske, digitale og naturfaglige kompetencer – de såkaldte STEM kompetencer: Science, Technology, Engineering, Mathematics.
Regionsrådet har afsat en pulje til at understøtte STEM initiativer, der har til formål, at flere unge interesserer sig for, uddanner sig inden for eller i deres arbejde anvender STEM.
Hvad kan der søges om i Teknologipagten?
Regionsrådet kan give tilskud til udviklingsaktiviteter, der opfylder visioner og indsatser beskrevet i Den Nordjyske Teknologipagt, som overordnet set er at styrke STEM initiativer på ungdomsuddannelserne samt ved overgange til og fra ungdomsuddannelse. Der skal være tale om udviklingsprojekter, da det ikke er muligt at opnå tilskud til driftsopgaver.
Hvem kan søge Teknologipagten?
Regionsrådet har ifølge lovgivningen mulighed for at yde tilskud til statsligt, selvejende institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Ansøger er derfor typisk en ungdomsuddannelsesinstitution, herunder også FGU-institutioner samt VUC. Dog kan videregående uddannelser også ansøge, hvis dette sker i partnerskab med ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Sådan søger du Teknologipagten
Læs mere om Teknologipagten herunder om vurderingskriterier og ansøgningsfrister.
Den Nordjyske Teknologipagt