Kulturpuljen understøtter Region Nordjyllands arbejde med udvikling af det nordjyske kulturliv.
Hvad er formålet med kulturpuljen?
Formålet med Region Nordjyllands kulturpulje er at bidrage til udviklingen af det nordjyske kulturliv.
Region Nordjylland har tre kulturpuljer
Den Store Kulturpulje
Puljen støtter større kulturprojekter med flere samarbejdspartnere. Der uddeles ca. 1 mio. kr. én gang årligt. Hvert år udpeges ét eller flere fokusområder, der prioriteres særligt højt i vurderingen af ansøgningerne. I 2020 er fokusområderne ”Kulturarv og stedbundne kvaliteter”, ”Udvikling og understøttelse af kulturelle netværk” og ”Kulturinitiativer efter COVID-19”.
Den Lille Kulturpulje
Puljen støtter mindre projekter, forprojekter og forundersøgelser, hvor en hurtig og forholdsvist lille bevilling gør en stor forskel for den kulturelle udvikling i Nordjylland. De støttede projekter skal indholdsmæssigt ligge inden for rammerne af Region Nordjyllands kulturplan. Der uddeles ca. 500.000 kr. årligt fordelt på to ansøgningsrunder.
Kultur og Sundhedspuljen
Puljen støtter udvikling og iværksættelse af initiativer, som sætter kunst og kultur i samspil med sundhedsområdet. Der uddeles 700.000 kr. i 2020.
Hvem kan søge kulturpuljen?
Alle, der samarbejder om udviklingsprojekter på kulturområdet i Nordjylland, kan søge puljen til deres projekter. Det kan f.eks. være aktive kunstnere, vækstlag og talenter, kultur- og kunstproducenter, kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, enkeltpersoner, grupper, foreninger og institutioner.
Ansøger skal have et CVR-nummer for at modtage støtte fra kulturpuljen.
Sådan søger du kulturpuljen
Læs mere om kulturpuljen herunder om vurderingskriterier og ansøgningsfrister.
Kulturpuljen