Kommissorium for Udvalg for Regional Udvikling 2018-2021
Opgaver:
Udvalget for Regional Udvikling skal gennem sit arbejde over for Forretningsudvalget og det samlede
Regionsråd styrke den politiske beslutningsproces i forhold til udvalgets opgaver.
Den overordnede strategiske ramme for regional udvikling i Nordjylland er den Regionale Vækst- og udviklingsplan (REVUS). Heraf følger en række centrale opgaver for udvalget:
- Udvalget skal bidrage til udarbejdelsen og implementeringen af REVUS og udvalget er derfor ansvarlig for at udarbejde planer, strategier og initiativer der uddyber og konkretisere REVUS. Dette gælder inden for kollektiv trafik, mobilitet, uddannelse og kultur.
- Udvalget igangsætter og udarbejder indspil til regionale mobilitetsplaner, og drøfter forberedelserne og implementeringen af kollektive trafikplaner.
- Udvalget udarbejder Regionens Uddannelsesplan, som danner rammen for udmøntningen af Regionsrådets uddannelsesmidler.
- Udvalget udarbejder Regionens Kulturplan, som skal danne ramme for udmøntningen af Regionsrådets kulturmidler.
- Udvalget følger Vækstforums arbejde samt kommer med ideer og input til Regionens arbejde og deltagelse i dette forum.
- Udvalget fungerer som følgegruppe for Regionens eksterne innovationsindsats, herunder sundheds- og velfærdsinnovation, samt kommer med ideer og input til Regionens arbejde på dette område.
- Udvalget skal endvidere udarbejde handlingsplan for internationale aktiviteter på ovennævnte områder, herunder følge relevante aktiviteter og projekter.
- Udvalget skal i tilknytning til de ovenfornævnte opgaver også behandle en række myndighedsopgaver, særligt på uddannelsesområdet (ungdomsuddannelserne).
Arbejdsform mv.:
Udvalget skal drøfte udviklingstendenser, udfordrings- og problemområder, så der sikres en sammenhæng
og koordinering med det arbejde, som Regionens politikere varetager på de nævnte områder .
Regionsrådet og Forretningsudvalget kan derudover, såfremt behovet opstår, anmode udvalget om at drøfte og afgive anbefalinger i forbindelse med relevante ad hoc opgaver.
Udvalgets arbejdsform og opgaver tilrettelægges under hensyntagen til lovgivningen og med henblik på maksimal åbenhed, hvor borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter får mulighed for indblik i
udvalgets arbejde og evt. komme i dialog med udvalget i forhold til udvalgets arbejdsopgaver.
Sekretariat
Den regionale udviklingsdirektør deltager i møderne.
Regionssekretariatet har ansvaret for sekretariatsbetjening