Her hos os sker ansættelser og afskedigelser på et gennemskueligt og korrekt grundlag. Politikken skal sikre, at alle relevante forhold inddrages.
Området er reguleret gennem lovgivning, kollektive aftaler (overenskomster) og retsgrundsætninger.
Udgangspunktet er, at ansatte uanset køn, alder, etniske baggrund, handicap, seksuel orientering og religion ikke må diskrimineres eller chikaneres. Reglerne og ligebehandling findes i forskellige regelsæt og i overenskomsterne. Hvilke regler som træder i anvendelse, afhænger af den konkrete situation.
Det er Region Nordjyllands formål at styrke mangfoldigheden på regionens arbejdspladser, idet forskellighed ses som en styrkelse af arbejdspladsen. Politik for ansættelser og mangfoldighed er en aktiv strategi for at tiltrække og fastholde alsidige kompetencer.