2019-2021
”Medicinsk tryghed hele vejen hjem” – et tværsektorielt patientsikkerhedsprojekt
Projektet er et samarbejde mellem:
Aalborg Universitetshospital, Thisted
Hjemmesygeplejen, Thisted Kommune
Privatpraktiserende læger, Thisted (PLO nord)
Sygehusapoteket Region Nordjylland
Baggrunden for projektet er, at vi gennem mange år, har set mange tværsektorielle utilsigtede hændelser (uth'er) indenfor medicineringsområdet. Gennem tiden er der iværksat flere forskellige initiativer i regioner og kommuner for at reducere antallet af uth'er, men de tværsektorielle uth'er fortsætter . Spørgsmålene er mange indenfor årsagskategorierne. Kan det være, at vi "bare" er blevet bedre til at rapportere eller laver vi reelt flere uth'er til gene for patienterne/borgerne. Laver vi de rigtige tiltag? Etc.
Vil vi gå samme vej som de andre projekter?
Det vil vi til en vis grænse, men vi mener faktisk, at det bedste sted at starte er, at man i fællesskab finder ud af, hvordan noget sker, når det fungerer og når det går galt og dernæst i fællesskab, på tværs af sektorer og med inddragelse af patient/borger/pårørende, skaber løsningerne.
Vores oplevelse er, at de allerede iværksatte tiltag har haft en tendens til at koncentrere sig om egen sektor uden at få inddraget brugeren, herunder anden og tredje sektor. Altså, vi laver løsninger ud fra, hvad vi selv tror, er det bedste.
Det er lige nøjagtig her, at vi gerne vil skille os ud.
"Medicinsk tryghed hele vejen hjem" er som udgangspunkt et udviklingsprojekt, hvor hovedformålet er at udvikle idéer og initiativer, som kan minimere de oplevede uth'er på medicineringsområdet ved sektorovergang. Idéer og initiativer skal udvikles i samarbejde med brugeren, i dette projekt det sundhedsfaglige personale OG patient/borger, pårørende. Brugerinddragelsen skal være det bærende fundament i projektet.
Samtidig er det meget vigtigt at pointere, at projektet vil bygge på de oplevede uth'er, da det er vel kendt, at det langt fra er alle uth'er, der rapporteres i databasen.
Vi vil benytte os af FRAM-metoden som et hovedredskab til at beskrive arbejdsgangene og derigennem belyse touch-points (problemområder). Når vi taler FRAM handler det, i projektet, om at få kortlagt Work As Done. Det er samtidig relevant for os at inddrage Work As Imagined i en sideløbende analyse, da det kan give grundlag for udvikling af løsninger i sidste fase af projektet.
Vi vil i dataindsamlingsperioden indhente kvantitative data via spørgeskema og kvalitative data via interviews, observationer og peer-boards (Samskabelsesmetode). Når koncepter skal udtænkes etableres workshops med deltagere fra både peer-board og den sundhedsfaglige gruppe evt. andre professionelle aktører.
Umiddelbart er forventningen, at brugerens oplevelse af uth'er på medicineringsområdet i sektorovergangen, kan give input til reducering af uth'er og optimering af styrket mestringsevne i hjemmet. Samtidig forventer vi, at viden om det sundhedsfaglige personales daglige processer og arbejdsprocedure kan resultere i løsninger, der kan medvirke til en optimering og bedre udnyttelse af de faglige kompetencer og ressourcer, samt styrket relationsdannelse på tværs af sektorovergange.
Udover, at projektet ender ud i en større rapport, er det ligeledes hensigten, at der udarbejdes artikler om projektets formål og resultater.
Af Kristina Kjelgaard, farmakonom, projektleder
****************************************************
2016-2017
Medicin udleveret til patienten - hvordan oplever patienten informationen ? Hvordan får HomeCare (Logistik) dokumenteret udleveret medicin til patienten ?
I samarbejde med vores vejleder Hanne Plet, farmaceut og Sygehusapoteket RN undersøger vi området "Vederlagsfri medicin". Dette sker på baggrund af et forrige speciale, som fandt problematikker vedrørende arbejdsgange med vederlagsfri medicin.
Vi bidrager med at udvikle rammer for Sygehusapotekets dokumentation af udleverede lægemidler til patienter i Fælles Medicinkort (FMK). Dette undersøges ved interview med Sygehusapoteker i alle regioner, besøg på ambulatorier, samt indblik i hvordan medicinmodulet og FMK arbejder sammen.
Vi undersøger patientens perspektiv på udlevering og kassation af vederlagsfri lægemidler. Dette undersøges ved at benytte patientens egne erfaringer herom, som indsamles ved brug af en spørgeskemaundersøgelse.
Projektet vil til sommer 2017 ende ud i to artikler på baggrund af disse formål.
Anna Winther Pedersen, Karoline Juul Hesthaven, Mette Brix Jensen, specialestuderende (9. og 10. semester) ved Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) med kandidatretning Translationel Medicin, Aalborg universitet. Et specialeprojekt v/Aalborg Universitet i samarbejde med Sygehusapoteket.
Af Hanne Plet, Klinisk Farmaceut, Ph.d.
****************************************
2016
Cost-utility analyse af behandling af patienter med kronisk myeloid leukæmi i kronisk fase med mutationen T315I, samt undersøgelse af adhærensen blandt patienter med kronisk myeloid leukæmi.
Udarbejdet af:
Rikke Rahbek Dorset/Sigrid Gjørup Kvorning
Vejledere:
Karin Dam Petersen/Katherina Beltoft Simonsen/Hanne Plet, phD
Projektperiode: Efterår 2015/Forår 2016
-
Ønskes yderligere oplysninger om projektet, så kontakt venligst Hanne Plet, phD/farmaceut Lægemiddelinformation Sygehusapoteket Region Nordjylland pr. mail på
htp@rn.dk eller på telefon på 3060 0939.
2016
Udlevering af vederlagsfri RADS lægemidler: Arbejdsgange i ambulatorier og Sygehusapoteket i Region Nordjylland.
Udarbejdet af: Malene Mølbak Andreassen
Vejledere:
Parisa Gazerani, PhD, Aalborg Universitet/Hanne Plet, PhD, Sygehusapoteket, Region Nordjylland
Periode: 1. September 2015- 27. Maj 2016
Semester: 9. Og 10. Semester, Translationel Medicin
-
Ønskes yderligere oplysninger om projektet, så kontakt venligst Hanne Plet, phD/farmaceut Lægemiddelinformation Sygehusapoteket Region Nordjylland pr. mail på
htp@rn.dk eller på telefon på 3060 0939.
2016
Oprettelse af ordinationer
2015
Abstract FIP Düsseldorf oktober 2015
2015
Abstract Submission for ESCP 2015 Symposium
2015
Medicinkassation - potentiale
2014
Statusrapport 21. maj 2014 Ordinationsgennemgang på AMA Sygehus Himmerland Hobro
Minirapport inhalationsteknik, Fokus på inhalationsteknik Aalborg Universitetshospital
Projekt - utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen
2013 senest og ældre