Cyber- og Informationssikkerhed løser opgaver vedrørende cyber og informationssikkerhed, databeskyttelse samt sikkerhedsovervågning.
Organisering
Kontoret består af tre teams: Cyber- og Informationssikkerhed, DPO funktionen og Sikkerhedsovervågning (SOC).
Cyber- og Informationssikkerhed
Teamet varetager den daglige drift af cyber- og informationssikkerhedsarbejdet. Teamets opgave er at understøtte og drive cyber- og informationssikkerhedsarbejdet på tværs af hele organisationen. Arbejdet tager udgangspunkt i Region Nordjyllands overordnede cyber- og informationssikkerhedspolitik.
Teamet udarbejder og vedligeholder blandt andet politikker, retningslinjer og instrukser og foretager løbende risikovurderinger. Teamet er ansvarlig for uddannelse og andre awareness tiltag i forhold til sikkerhedsområdet.
DPO funktionen
Regionens Databeskyttelsesrådgiver (DPO) udgør, sammen med databeskyttelsesmanagere, regionens DPO-funktion.
DPO-funktionens opgaver består i at rådgive, vejlede og overvåge at Region Nordjylland efterlever reglerne om databeskyttelse.
DPO-funktionen er desuden kontaktled til Datatilsynet og samarbejder med Datatilsynet på vegne af Region Nordjylland.
Læs mere om dine rettigheder som borger, når regionen behandler oplysninger om dig og se kontaktoplysninger på DPO-funktionen.
Sikkerhedsovervågning (SOC)
Digitalisering og IT skal sikre at regionen bliver bedre til at forudse, forebygge, opdage og håndtere hændelser. Derfor er der blevet oprettet et nyt team, der skal stå for vores nye Security Operations Center (SOC), også kaldet sikkerhedsovervågning. Målet med disse tiltag er at opnå et passende sikkerhedsniveau for vores vigtigste aktiver såsom patientdata og forretningskritiske systemer.
Teamet sikrer, at vi bliver bedre til at opdage, forebygge, håndtere og forudse hændelser.