Kontoret er ansvarlig for professionel drift og forvaltning af regionens it-infrastruktur, kommunikationsplatforme samt interregionale og nationale systemer.
Formålet er at sikre en stabil og effektiv drift og support af it. Samtidig fokuserer vi på korrekt anvendelse af systemer samt at sikre datakvalitet herunder understøttelse af regionens fortsatte udvikling af it.
Kontoret er overordnet inddelt i 4 funktioner:
Klient Services
Den vigtigste opgave er at sikre, at regionens brugere kan benytte deres it-udstyr og it-systemer optimalt. Derfor er der fokus på end-2-end support af højeste kvalitet døgnet rundt. Funktionen arbejder med strategier for f.eks. computere, tablets og telefoner. Funktionen er også ansvarlig for den teknologiske understøttelse af effektiviseringstiltag.
Specialesystemer
Er ansvarlig for drift og forvaltning af regionens kliniske it-systemer og for at indsamle, analysere og beskrive krav og ønsker til udvikling af systemerne.
Tværgående Processer og ServiceDesk
Er ansvarlig for forvaltning af regionens administrative it-systemer og for at indsamle, analysere og beskrive krav og ønsker til udvikling af systemerne. Funktionen er ligeledes ansvarlig for drift af regionale, interregionale og enkelte nationale systemer.
Infrastruktur
Services
Er ansvarlig for den it-infrastruktur, som er nødvendig for at drive de mange systemer, som bruges i regionen.