I Region Nordjylland er vi hvert år med til at uddanne pædagoger.
Der er ansat i alt 732 pædagoger og specialpædagoger i Regionen (2014-tal). De er ansat på Region Nordjyllands forskellige specialtilbud.
Som uddannet pædagog kan du finde arbejde i Region Nordjyllands specialtilbud eller i psykiatrien. Her varetager du de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogisk arbejde inden for et bredt arbejdsfelt, og arbejdet sker ofte i samarbejde med andre personalegrupper og med patientens pårørende.
Uddannelsen til pædagog varer 3½ år og veksler mellem teori og praktikophold på pædagogiske arbejdspladser. Din praktik kan eksempelvis foregå på en af Region Nordjyllands specialtilbud eller i psykiatrien.
Du kan læse mere om pædagoguddannelsen i Uddannelsesguiden.
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på University College Nordjylland (UCN). Du kan læse mere om pædagoguddannelsen på UCNs hjemmeside.