En stilling som afdelingslæge eller overlæge i fagområdet for knæ- og idrætstraumatologi til Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring, Aalborg Universitetshospital ønskes besat 1. februar 2024 eller efter aftale.
AfdelingsledelsenAfdelingsledelsen består af en cheflæge, 2 chefsygeplejersker og en ledende lægesekretær i et ledelsesteam. Ledelsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde, der bygger på medarbejder involvering og Regionens ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme). Der er højt til loftet, og ikke langt fra tale til handling!
AfdelingenOrtopædkirurgisk Afdeling, Hjørring, Aalborg Universitetshospital varetager funktioner indenfor fagområderne traumatologi, artroskopisk kirurgi og idrætstraumatologi, håndkirurgi, skulder-/albuekirurgi samt sår-/infektionskirurgi og amputationskirurgi.
Artroskopisk Center har egen operations- og ambulatoriefunktion, hvor knæ-hofte og skulderkirurgi varetages. Centeret har specialuddannede fysioterapeuter, som varetager udredning og behandling i tæt samarbejde med lægerne indenfor knæ- hofte og skulder. Desuden er der selvstændigt sekretariat og sygeplejeressource tilknyttet.
Afdelingen har et akut sengeafsnit med 19 stationære senge med tilknyttet sårambulatorie, en dagkirurgisk afdeling med 10 sengepladser foruden ambulatorie for afdelingens øvrige fagområder.
Afdelingen varetager skadestuen, som dækkes ved forvagter og mellemvagt. Der er traumemodtagelse Level II.
KvalifikationerStillingen ønskes besat med en speciallæge med ønske om at specialisere sig / videre specialisere sig indenfor knæ og idrætstraumatologi, herunder mulighed for hoftekirurgi.
Vi forventer at ansøger sætter fagligheden højt samt evner at samarbejde bredt og på tværs af afdelingen og hospitalet.
Vi forventer desudenAfdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinstuderende indenfor ortopædisk kirurgi.
Der er et stort fokus på uddannelse og læring, og du forventes at deltage i både teoretisk og praktisk undervisning af afdelingernes læger, studerende og øvrigt personale. Der forventes interesse for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.
Vi tilbyder
- En stilling med gode muligheder for faglig udvikling og erhvervelse af nye kompetencer.
- For afdelingslæger vil der blive udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med uddannelsesansvarlig overlæge og/eller cheflæge med henblik på at opnå overlægekvalificering.
- Alle speciallæger i regionen har egen uddannelseskonto.
- En afdeling med god kollegialitet og humoristisk omgangstone.
- En nærværende cheflæge, som vægter både faglighed og ITOP- værdier højt.
FunktionenDu vil varetage de opgaver, som ligger i fagområdet i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger tilknyttet fagområdet i Hjørring samt Regionens ledende overlæge i Aalborg.
VagtforpligtigelseSom afdelingslæge indgår du i bagvagtslaget. Bagvagten er døgnvagt med tilstedeværelse.
Som overlæge vil du efter aftale indgå i bagvagt-/ bagbagvagtslaget.
Løn og ansættelsesforholdLøn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger / FAS. Der er overfor Regionen oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.
I Hjørring er der mulighed for tjenestebolig tæt på hospitalet, og der er børnepasningsgaranti i Hjørring Kommune.
AnsøgningenAnsøgningen skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Ansøgningen skal vedlægges kvalifikationer inden for ”speciallægens 7 roller”. Referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Ansøgningsfrist 24. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
Er din interesse vakt for stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Christina Lindhardt Nielsen tlf.nr.: 51821150 eller mail
cli@rn.dk, idet cheflæge Charlotte Buch Gøthgen er fraværende 26. oktober – 20. november 2023. Kan dog kontaktes indtil fraværsperioden på tlf.nr.: 24776893 eller mail
chbg@rn.dk Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.
Søg job