Ny kollega til Sengeafsnit for Diabetes og Hormon sygdomme, 8V Du er så heldig, at vi nu har plads til nye kollegaer.
Vi foretrækker 37 timer, men er du interesseret i andet er vi meget fleksible. Gerne fra per 1.4. eller efter aftale.
Vi arbejder 4 weekender over 12 uger og tilstræber en kombination af dag/aften vagter eller dag/nattevagter fordelt på 8 vagter over 4 uger.
Afdelingen har hovedfunktion for diabetes mellitus, herunder behandling af ketoacidose og svære diabeteskomplikationer, hypofyselidelser, alvorlig stofskiftesygdom, alvorlig kalkstofskifte-forstyrrelse, binyrelidelser samt mere sjældne endokrinologiske tilstande.
Vi har 14 sengepladser med plads til såvel endokrinologiske speciale patienter, samt internt medicinske patienter, så vi spænder bredt. Du får her mulighed for at udvikle dine kompetencer til såvel den akut dårlige speciale patient, samt internt medicinske patienter.
Vi tilbyder dig:
- Verdens bedste kollegaer.
- En hverdag, som aldrig bliver kedelig
- Mulighed for at blive klogere på sygehusets fedeste speciale
- Oplæring efter erfaringsniveau og løbende kompetenceudvikling
- Fokus på et godt arbejdsmiljø og medindflydelse herpå
- En leder tæt på, som sammen med dig, giver vore patienter den støtte og behandling de har brug for.
Du tilbyder os:
- Godt humør og gode kagebage evner skader ikke
- Lyst til at lære noget nyt.
- Gode samarbejdsevner, da du hos os møder mange forskellige fagligheder og samarbejdspartnere.
- Lysten til at arbejde med det hele menneske med mange komplekse udfordringer
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter nærmere aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Der er ansøgningsfrist 26/3 kl 24.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag formiddag d. 29.3
For nærmere oplysninger kontakt:
Ledende oversygeplejerske Signe Fjordbak Kristensen
Tlf.nr: 97663655 eller mail: signe.kristensen@rn.dk
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job