Forskningsaktiviteten i Hæmatologisk afdeling er stærkt stigende og vi søger derfor endnu en projektsygeplejerske til fastansættelse på fuld tid pr. 01.05.23.
Ansættelsen er en delestilling mellem den kliniske forskningsenhed og klinikken. Som projektsygeplejerske skal du administrere den protokollerede behandling, som kan foregå både i hæmatologisk sengeafsnit og ambulatorium.
Dine arbejdsopgaver som projektsygeplejerske vil være at:
- informere patienter om forsøgsdeltagelse
- organisere patientbesøg i henhold til protokollerne og varetage løbende kontakt med patienterne
- indsamle og indtaste data i Case Report Form (eCRF)
- administrere den protokollerede behandling
- være medansvarlig for at forsøg afvikles iht. protokoller, gældende lovgivning og GCP
- deltage ved sponsor- og monitorbesøg
- undervise og vejlede personale internt som eksternt
- deltage i møder og konferencer
Om dig
- du har autorisation som sygeplejerske, og gerne klinisk erfaring indenfor hæmatologi eller onkologi
- du har administrative, kliniske og pædagogiske erfaringer med forskningsprojekter
- du har erfaring med kliniske lægemiddelforsøg
- du har kendskab til ICH/GCP-regler
- du mestrer engelsk i skrift og tale
- du har et godt overblik og arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og konstruktivt i et multidisciplinært samspil
- du evner såvel klinisk, administrativt som undervisende arbejde
- du er rummelig og god til at se nye veje og udviklingsmuligheder
Vi tilbyder dig
- en velorganiseret og struktureret arbejdsplads med kvalificeret personale
- god oplæring, vejledning og tæt samarbejde
- uddannelse i GCP via Lægemiddelindustriforeningen eller GCP-enheden
Om osKFE er en del af Hæmatologisk Afdeling og består ud over den ledende projektsygeplejerske af 6 projektsygeplejersker (heraf én på halv tid og én på barsel), 1 bioanalytiker og 1 deltids projektsekretær. Der er til afsnittet tilknyttet en klinisk arbejdende speciallæge med protokolansvar. Den overordnede styring af afsnittet sker via en styregruppe.
KFE har til formål at støtte udviklingen af den kliniske afdelings forskningsaktivitet med det mål at øge kvaliteten af patientbehandlingen, at implementere og katalysere den kliniske eksperimentelle forskning, at overvåge patientpopulationen med henblik på protokolgennemførelse og registrering i projektdatabaser, samt at medvirke til at protokol og lovkrav overholdes.
Hæmatologisk Afdeling varetager diagnostik, behandling og pleje af specialets patienter. Disse kliniske funktioner skal til enhver tid være baseret på den nyeste forskning, og det er derfor et krav, at klinisk forskning og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Hæmatologisk Afdeling består af en sengeafdeling, et ambulatorium og et forskningsafsnit. KFE er organiseret under Hæmatologisk forskningsafsnit.
Vil du vide mere?Så er du velkommen til at kontakte ledende projektsygeplejerske Mette Gulbæk på tlf. 25 57 90 68, eller på mail:
m.gulbaek@rn.dk.
PraktiskStillingen er til besættelse snarest muligt og senest 1. maj 2023. Ansøgningsfristen er fredag d. 24. marts 2023, og vi afholder samtaler i uge 13. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job