Sygeplejerske ved Neuro-Orto og Traume intensivt afsnit NOTIA, Aalborg Universitetshospital. Nu har du muligheden for at blive en del af et spændende speciale og et fantastisk kollegialt fællesskab. Du vil blive en del af en attraktiv, spændende og velfungerende afdeling, som på daglig basis gør en stor forskel for patienter og pårørende. Så har du lyst til nye udfordringer, hvor vi prioriterer faglig sparring, sygeplejefaglig udvikling, fælles drøftelser og oplæring tilrettet netop dig, så er det nu, du har muligheden!
Vi søger pr. 1/5 eller efter aftale en sygeplejerske til fast ansættelse. Hvem er vi? Neuro-Orto og Traume intensivt afsnit (NOTIA) er et højt specialiseret intensivt afsnit med 6 - 7 intensive pladser fordelt over året. Vores patientkategori er kritisk syge patienter med behov for tæt overvågning og observation. Størstedelen af patienterne er akut indlagte efter traume og/eller efter akut opstået sygdom i centralnervesystemet. Desuden modtager vi patienter til tæt observation efter neurokirurgi og neuro interventionsbehandling. Indlæggelsestiden er varierende afhængig af kompleksiteten i patienternes forløb. Vores patientgruppe dækker både unge, ældre samt nogle få børn. Vi har ofte en del pårørende i afsnittet, og vi vægter, at pårørende medinddrages og tilbydes optimal støtte og omsorg. Vi har i personalegruppen fokus på at respektere og støtte hinanden, således at vi kan bevare et godt arbejdsmiljø. Der er i dagligdagen et stort fagligt engagement, hvor dagens udfordringer løses i et tværfagligt team, og hvor alle bidrager til en positiv stemning i afsnittet.
Har du lyst til allerede nu at møde nogle af dine måske fremtidige kollegaer og stifte bekendtskab med specialet, så er du velkommen til at komme på besøg. Kontakt
hedy@rn.dk for en aftale.
Personalegruppen består af en Ledende Oversygeplejerske, en Klinisk Afsnitskoordinator, to UUU-sygeplejersker, en sygehjælper samt ca. 60 sygeplejersker, hvoraf langt størstedelen har den intensive specialuddannelse.
Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer og kompetencer: Du har gerne minimum 2 års klinisk erfaring, men mest af alt har du interesse i at opbygge sygeplejefaglig viden og kompetencer med udgangspunkt i det intensive speciale.
Derudover søger vi dig, der:
- Er faglig engageret med en åben og anerkende tilgang.
- Bidrager til fortsat kvalitetsudvikling af sygeplejen i NOTIA.
- Har interesse og lyst til at arbejde med den intensive sygepleje.
- Er ansvarlig og udviser stabilitet i din nye hverdag.
- Er fleksibel og kan handle i en omskiftelig hverdag.
- Har gode samarbejdsevner og som bidrager til et velfungerende arbejdsmiljø.
- Er opsøgende, helhedstænkende og løsningsorienteret – men bevidst om egne kompetencer.
- Har lyst til at lære nyt og kan samarbejde både mono og tværfagligt.
Vi tilbyder:
- Individuelt og velstruktureret teoretisk såvel som klinisk oplæringsforløb målrettet dine tidligere erfaring, hvor du tilknyttes erfarne intensive sygeplejersker som mentorer i forløbet.
- Et spændende speciale med en uforudsigelig hverdag.
- En afdeling, hvor uddannelse og læring prioriteres højt.
- Engagerede, omsorgsfulde kollegaer der er gode til at støtte og vejlede - og gerne lærer fra sig.
- Mange forskelligartede opgaver med patient og pårørende i centrum.
- Mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan via Optima - mulighed for 12 timers vagter på sigt.
- En afdeling der har været nomineret til Danmarks bedste arbejdsmiljø og har en af de bedste Trivselsmålinger i regionen.
- Mulighed for at tage specialuddannelsen i intensiv sygepleje på sigt.
Vil du vide mere? Så kan du kontakte Ledende Oversygeplejerske Helle Dybdahl på tlf. 97 66 18 13
hedy@rn.dk
Praktisk Vi afholder samtaler d. 27. marts. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job