AfsnitsprofilKardiologisk Laboratorium er et højteknologisk afsnit med 4 invasive undersøgelse- og behandlingsrum. Vi varetager behandling af elektive, subakutte og akutte patienter med varierende hjertelidelser.
Vi modtager patienter der skal til arytmi udredning og ablationsbehandling, samt pacemaker– og ICD anlæggelse og kontrol af disse i vores pacemaker ambulatorium. Der foretages ligeledes undersøgelse og behandling for iskæmiske hjertelidelser (KAG/PCI/TAVI).
Afsnittet er præget af en høj aktivitet med selvstændige og engagerede sygeplejersker, der fungerer godt i et tværfagligt teamsamarbejde. Den faglige udvikling prioriteres højt og oplæringen i afsnittet foregår individuelt og velstruktureret. Dette tilrettelægges i samarbejde med UUU-sygeplejersken og dine vejledere.
Arbejdsbeskrivelse og forventninger til ansøgerArbejdet er præget af korte patientforløb, intense patientkontakter, og meget af arbejdet er teknisk baseret, hvorfor du skal være teknologisk interesseret, samt have lyst til at indgå konstruktivt og positivt i det tværfaglige samarbejde om patientens undersøgelse og behandling.
Vi søger en kollega der:
- Gerne har kardiologisk erfaring,
- Er omstillingsparat og har begge ben på jorden i akutte situationer
- Har interesse i den instrumentelle og tekniske sygepleje med patienten i centrum
- Har lyst til at arbejde med korte patientforløb
- Har lyst og evner til tæt teamarbejde
Som sygeplejerske hos os vil du opleve kolleger, der er meget engagerede og har et højt fagligt niveau. Vi har ugentlig undervisning, hvor relevante emner bliver taget op. Dette med henblik på læring, kompetenceudvikling og fokus på sygeplejen (FOC).
Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær, som vi mener har stor betydning ind i en sommetider travl hverdag. Vi er optaget af at skabe en god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.
ArbejdsvilkårVi søger en sygeplejerske ansat på fuld tid. Vi vil oplære dig i ablations-specialet, hvor du fortrinsvis vil være specialiseret i det tekniske omkring ablationspatienten.
Den nuværende daglige arbejdstid er fra kl. 8.00-15.30 med en - to ugentlige senvagter til kl. 17.30. Vi forventer dog en vis fleksibilitet ift. din specialfunktion.
Efter oplæring i ablationer vil der være mulighed for oplæring i de andre funktioner i kard.lab. og herefter deltagelse i vagtberedskabet i afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I ansøgningen til stillingen oplyses eventuelle referencer.
Har du brug for yderligere information så kontakt afsnitsledende sygeplejerske Mariann Tousgaard på telefon 97664495
Deadline for ansøgning er d. 6.september 2022 kl. 12.00. Samtaler vil løbende finde sted efter aftale.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job